Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG
Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energidrik er benzin til kroppen

Vand alene er den bedste sportsdrik, mener en ekspert. Men træner du hårdt og længe, får du brug for at indtage energi.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Navnene på markedets sportsdrikke provokerer til udspilede næsebor og utålmodig stampen i jorden, ligesom når dyr tager tilløb til at styrte af sted.

Energidrikkenes funktion er for os, hvad benzin er for vores biler, og ligesom med benzinen bør vi forholde os kritisk til, hvad og hvor meget vi vælger at indtage. Det er i hvert fald, hvad lektor ved Institut for idræt Lars Nybo Nielsen gør, når han kigger nærmere på markedets mange bud på energikilder designet til sport.

»Vand er den bedste sportsdrik«, siger Lars Nybo Nielsen og peger på et helt almindeligt glas med postevand, der har sneget sig ind imellem alle de farverige energidrikke, der står foran ham.

Vand er nok til korte ture
»Den primære årsag til at drikke under fysisk udfoldelse er for at sikre væskebalancen, og det gør man bedst med almindeligt vand. Aktiviteter, der varer under en time, kan man gennemføre på fornuftig vis uden indtag af energidrik, hvis man vel at mærke har fået nok energi, væske og salt i løbet af dagen, og da behøver man ikke andet end rent vand. Kommer man ud over en time, begynder man at få behov for at få tilført salt og energi i form af kulhydrater, hvis man fortsat skal præstere optimalt«, lyder tommelfingerreglen fra Lars Nybo Nielsen.

Han har skrevet en doktorafhandling, hvori han blandt andet undersøgte, hvad energitilførsel betyder under længerevarende træning. Som tidligere cykelrytter på nationalt eliteniveau kender han også personligt til kroppens krav under længere tids kraftanstrengelser.

»Efterhånden som man kommer i form til for eksempel et maraton, forbedrer man sin evne til at fedtforbrænde. Jo bedre man er til at fedtforbrænde, desto mindre glykogen – sukker – forbrænder man. Og omvendt – hvis man indtager for meget sukker, nedsætter man evnen til at fedtforbrænde«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Jon Lund

Kør på to hjul rundt til Bornholms skjulte perler

<