Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen. Klik for at se den i fuld størrelse.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen. Klik for at se den i fuld størrelse.

Velvære
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forretninger spekulerer i din godgørenhed

Dårlig samvittighed får os til at købe stort ind af velgørende varer som fairtrade på detailhandelens hylder.

Velvære
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hos Fætter BR donerer du 25 kroner til SOS-Børnebyerne, hver gang du køber tøjdyrene Lulu eller Lucky. Ikea giver en euro til undervisning af børn i regi af Red Barnet og Unicef, når du ved juletid køber en af bolighusets bamser. Og dagligvarebutikken Coop donerer tre kroner til deres egen Afrikapulje, når du køber afrikansk kød, chokolade og vin.

Det er for længst slut med den tid, hvor raslebøsser, årlige tv-indsamlinger og medlemskaber hos humanitære organisationer alene gjorde det ud for danskernes velgørenhed. Hylderne i detailhandlen bugner med etik, siger John Thøgersen fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.

Penge går til restaurering af Frihedsgudinden
»Der er en kraftig vækst inden for det her felt, og den vækst vil kun blive endnu større, jo mere vi slipper ud af kløerne på den økonomiske krise«, siger John Thøgersen.

Fænomenet hedder ’cause-related marketing’ og så dagens lys, da folkene bag kreditkortet American Express i 1983 besluttede sig for at donere nogle få cent til restaureringen af Frihedsgudinden, hver gang en forbruger brugte kortet.

LÆS ARTIKEL

Siden hen har fænomenet bredt sig og fået mange forskellige afskygninger. I Danmark voksede Fairtrade Mærket, der er en af de store aktører inden for etisk korrekt handel, med op til 70 procent i årene før den økonomiske krise, og omsætningen stiger nu igen kraftigt.

Hvorfor så den store succes? Vi gider ikke have det dårligt med os selv. Og følelsen af at kramme en bamse bliver ekstra varm, hvis købet af stofklumpen samtidig hjælper mennesker andre steder i verden, forklarer John Thøgersen.

»Vi er blevet så veluddannede og har fået så meget udsyn, at vi er meget bevidste om, hvordan vores billige varer ofte bliver til i tredjeverdenslande, hvor arbejderne lever under meget dårligere forhold end os selv. Det bliver et etisk problem for os, fordi vi ikke har lyst til at gøre en god handel på bekostning af mennesker«, siger forskeren.

Coop bliver langhårede
Supermarkedskæden Coop har netop søsat et projekt, som kædens forbrugerpolitiske direktør Mogens Werge kalder »mere langhåret end sædvanligt«.

LÆS OGSÅ

For nylig rendte han rundt i Namibia for at se på oksekød produceret af bønder i det afrikanske land.

Produktet indgår nu som en del af et sortiment med afrikanske varer, som Coop har haft fokus på i blandt andet sine tilbudsaviser.

»Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at finde frem til afrikanske varer, som vi kan sælge i vores butikker, så afrikanerne i højere grad kan blive en del af det økonomiske kredsløb«, siger Mogens Werge.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Coop kaster sig ud i en Afrikapulje, sker det i høj grad, fordi dagligvarekæden er ejet af FDB, der har udviklet en ansvarlighedspolitik for blandt andet etisk handel. Puljen skal finansiere uddannelse, certificering og opbygning af infrastruktur hos leverandører i Afrika.

»Vi har aldrig lavet noget lignende før. Det her projekt er meget mere langsigtet end hidtidige initiativer, fordi det er et forsøg på at gøre Afrika til leverandør af fødevarer«, siger Mogens Werge.

Direktøren lægger ikke skjul på, at de velgørende initiativer også bygger på en »købmandsmæssig overvejelse« om, at det er efterspurgt hos forbrugerne.

Ikea har succes med tøjdyr
Hos Ikea har de hvert år ved juletid i samarbejde med Unicef og Red Barnet en kampagne, hvor der doneres en euro for hvert solgt tøjdyr. Kampagnen har eksisteret siden 2003 og har i den tid indsamlet knap 264 millioner kroner til undervisningsmateriale til børn, oplyser pressechef Lena Gaarde, der har ansvar for området.

»Lille Lise vil gerne købe en bamse til sin veninde og samtidig fortælle historien om, at hun har støttet et andet barn i Albanien«, forklarer hun.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men i sidste ende er Ikea vel et bolighus og ikke en velgørende organisation, så bør kunderne ikke bare kunne handle møbler uden samtidig at købe velgørenhed?

»Selv om markedet for velgørende varer vokser, betyder det ikke, at Ikea skubber velgørenheden ind i hvert eneste af vores produkter. Det handler om at finde en fin balance, fordi velgørende initiativer kan dø, hvis forbrugerne synes, at de bliver for kommercielle«, siger Lena Gaarde.

Derfor har Ikea indtil videre holdt sig til at skubbe velgørenheden ind i bamserne. Men Lena Gaarde kan ikke afvise, at der i fremtiden vil blive tale om flere produkter.

Medarbejdere synger gospel
Folkekirkens Nødhjælp og Bilka har succes med et samarbejde, som generalsekretær i nødhjælpen, Henrik Stubkjær, kalder »andengenerationsvelgørenhed«.

Projektet samler penge ind til sundhedscentre i det afrikanske land Malawi, og i løbet af fire måneder er der skrabet 6,5 millioner kroner sammen. Et beløb, som de havde regnet med, at det skulle tage tre år at samle ind. En stor del af pengene stammer fra et salg af blandt andet malawibrød, bamser, armbånd og plastikposer. Men Bilka har også fået 2,5 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond, og varehusets medarbejdere har skrabet penge sammen ved at arrangere auktioner, bingo og en gospelkoncert.

»Det specielle er, at vi får engageret kunder, medarbejdere og selskaberne. Det skaber enorm læring om den tredje verden hos alle, der deltager«, siger Henrik Stubkjær.

Han mener, at der tidligere var en tendens til, at de velgørende organisationer og virksomhederne anså hinanden for henholdsvis »ublu pengemænd« og »venstreorienterede fantaster«.

»Nu har virksomhederne fundet ud af, at de kan gøre velgørende arbejde til en forretning, og vi har fundet ud af, at vi kan lære af deres forretningsmodeller«, siger Henrik Stubkjær.

På baggrund af den hurtige succes har Bilka nu opsat et mål om at indsamle 13 millioner i løbet af de tre år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden