RAMADAN. »Det kan slet ikke betale sig at faste, hvis ikke man tænker over medfølelsen, næstekærligheden og den kollektive ansvarsfornemmelse«, siger praktiserende læge og muslim, Nadja Elgin.
Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

RAMADAN. »Det kan slet ikke betale sig at faste, hvis ikke man tænker over medfølelsen, næstekærligheden og den kollektive ansvarsfornemmelse«, siger praktiserende læge og muslim, Nadja Elgin.

Velvære

Sådan klarer muslimer 18 timers faste i sommervarmen

»Er så meget faste overhovedet sundt?«. Politiken.dk har spurgt to eksperter.

Velvære

Du må ikke spise og drikke fra daggry til solnedgang.

Sådan lyder Koranens påbud over for muslimer i fastemåneden ramadanen, som i dag er på sin 23. dag.

Og når ramadanen falder sammen med de varme sommermåneder, som den gør nu, kan det let gå ud over mange arbejdende fastendes væskeniveau og energiniveau.

Men i modsætning til hvad mange måske tror, så kan det faktisk være sundt at faste.

LÆS OGSÅ

Det siger Anders Fabricius Nedergaard, PhD., muskelforsker og ernæringsekspert ved Nordic Bioscience og Bispebjerg Hospital. Han blogger jævnligt om ernæring på kropblog.dk.

»Mange har en forestilling om, at man skal spise fem-seks gange om dagen. Men det har der aldrig været evidens for. Det er ligeså sundt at spise to gange om dagen som seks - måske endda sundere«, understreger Anders Fabricius Nedergaard, der er medforfatter til bogen '1-dagskuren', som udkommer til september.

Han forklarer, at mennesker har overlevet op til fire måneder med kun vand.

»Kroppen kan nogle vilde ting, og den kan vænne sig til mange ting«, siger ernæringseksperten og tilføjer, at man fra dyreforsøg ved, at hvis man gennem et helt liv begrænser adgangen til mad med 20-30 procent, så lever de 20-50 procent længere.

»Det må man gå ud fra, at det sandsynligvis også gælder mennesker«, siger Anders Fabricius Nedergaard.

Væske bør fordeles mellem solnedgang og daggry
Hvad angår risikoen for lavt væske- og energiniveau, så kan den fastende klare sig med et par enkelte råd ifølge ernæringseksperten.

Det er først og fremmest vigtigt for den fastende at drikke rigeligt med vand i det tidsinterval mellem solnedgang og daggry, hvor man godt må spise, siger Anders Fabricius Nedergaard.

Helt præcist betyder det mellem klokken 21.19 til 3.27 i dagens tilfælde.

»Så snart du har brudt fasten, er det vigtigt at komme tilbage på en normal væskebalance. Med andre ord skal man drikke til, man kan tisse det overskydende væk, og det skal man gøre hurtigst muligt efter, at man har brudt fasten«, siger han og understreger, at det ikke hjælper at bælle en eller halvanden liter vand i sidste øjeblik, før en ny fastedag begynder.

For kroppen holder kun til en vis mængde vand. Derfor er det bedre at fordele vandet henover de aftentimer, hvor man godt må drikke.

Ernæringseksperten sammenligner den fastende med en sportsudøver.

»Mange sportsudøvere vejer sig før og efter et træningspas. Det man har tabt sig efter træningen er den mængde vand, man bør indtage efterfølgende for at balancere væskeniveauet igen. Det samme kan den fastende gøre for at sikre et rigeligt væskeindtag«, siger Anders Fabricius Nedergaard.

Tag en siesta
En anden udfordring med fasten er den sparsomme søvn.

Flere danske muslimer når nemlig ofte ikke at få meget mere end en lille times søvn eller to inden daggry, da man efter solnedgang både skal finde tid til det fastebrydende måltid (iftâr) og omkring en times nattebøn (tarawîh).

Derudover skal man også stå op til måltidet før daggry (suhûr), der skal forberede maven på den nye fastedag, der i dag begynder klokken 3.27. Det betyder, at nogle muslimer højst får 4-5 timers nattesøvn, inden de møder på arbejde næste morgen.

En god måde at løse søvnproblemerne på er ved at tage sig en siesta - altså en eftermiddagslur efter arbejde, råder Anders Fabricius Nedergaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at den fastende får sovet ud«, siger han.

Muslimsk læge: »Fasten er svær - men et aktivt valg«
Men ingen har sagt, at ramadanfasten skal være »pærenem«.

Det påpeger praktiserende læge Nadja Elgin.

»Fasten ER svær. Men det er jo også en religiøs handling. Det er en prøvelse og et aktivt valg«, slår hun fast og understreger, at sult naturligvis ikke kan være en enkeltstående motivationsfaktor for at faste i ramadanen.

Hun understreger, at fasten kun er pålagt de personer, der er helt raske, og hvor man er sikker på, at kroppen ikke vil tage skade. Man må således ikke faste, hvis man er syg på nogen måde, får medicin, er gravid, ammende eller ældre og svækket.

Nadja Elgin kender muslimers fastevaner og sundhed, da over halvdelen af de omkring 2.500 patienter, der af og til gæster hendes klinik i Rødovre, er muslimer med forskellige etniciteter og aldre. Hun er desuden muslim og faster derfor selv.

Hun oplever især, at mange muslimer efter en lang dags trættende faste, overspiser, når de skal bryde fasten. Iftar-måltidet er typisk et festmåltid med flere forskellige retter, og mange skal absolut smage det hele. Derfor kommer mange fastende ud af ramadanen med flere kilo om livet på trods af en hel måneds daglig faste på 18 timer.

»Når man har fastet i så mange timer, oplever man hurtigt mæthedsfornemmelsen. Hvis man ignorerer den, så sidder man med en alt for oppustet mave bagefter«, siger Nadja Elgin.

Muslimsk læge: Husk medfølelse - ellers sulter man bare

Nadja Elgin forklarer, at fasten som sådan har en række fysiske fordele. Hun nævner blandt andet, at fordøjelsessystemet, tarmsystemet og hjertet bliver aflastet, ligesom både blodtryksniveauet og kolesterolniveauet stabiliseres.

Men motivationsfaktorerne skal altså ikke findes deri for den fastende. Tværtimod er det væsentligste i fasten det psykiske og det sociale, siger hun.

»Det kan slet ikke betale sig at faste, hvis ikke man tænker over medfølelsen, næstekærligheden og den kollektive ansvarsfornemmelse. Så er sult, tørst og træthed det eneste, man får ud af fasten«, siger den praktiserende læge.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man bør ikke kun vurdere fasten ud fra hvilke fysiske fordele, den har. For ramadanfasten er ikke bare en fysisk handling«, siger hun og understreger, at der ligger en værdifuld selvdisciplin i at kunne indrette og strukturere sit liv ud fra nogle anderledes præmisser i en måneds tid.

»Vi har jo hele tiden fokus på vores egne behov i 11 måneder om året. Så er der jo ikke noget galt i at fokusere på de mennesker, der måske ikke har lige få meget som os i én måned«, siger Nadja Elgin og tilføjer:

»Ramadanen handler ligeså meget - hvis ikke mere - om at dyrke den kollektive ansvarsbevidsthed og få den fastende til at reflektere over: 'Hvad vil det sige at mangle?' og måske gøre en ekstra indsats, for dem der mangler mad på bordet eller tøj på kroppen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce