Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LEHMANN MARTIN
Foto: LEHMANN MARTIN
Velvære
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lavsæson: Forholdsvis få børn undfanges ved sommerferiesex

Fertilitetsklinikker er lukkede, og mange får ikke feriesex, lyder forklaringerne.

Velvære
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grillmad, kølig rosevin og et dyt i bamsen.

For de fleste lyder det nok som opskriften på den drømmeferie, der står for døren for manges vedkommende de næste uger.

Men juli måned er faktisk så langt fra den tid på året, hvor kvinder bliver befrugtede.

Faktisk blev færrest børn født i april 2012 - og dermed groft beregnet undfanget i juli året før.

I 2013 lå juli midt i feltet for, hvornår undfangelserne fandt sted, viser tal fra Danmarks Statistik.

»Det kommer virkelig bag på mig. Jeg ville faktisk tro, at sommerferien var det tidspunkt, hvor vi netop avlede børn. Men jeg oplever også, at mange par får problemer i sommerferien, fordi de netop ikke får oplevet den intimitet og nærhed i parforholdet, som de har forventet op til ferien«, siger psykolog med speciale i kærlighed og parforhold Asger Neumann, ekstern lektor på Psykologisk Institut Aarhus Universitet.

Ferien er ifølge psykologen det tidspunkt på året, hvor vi alle drømmer om at være sammen med vores partner, får en masse positive fælles oplevelser og genetablere den intimitet og nærhed, der kan være svær at have i en travl hverdag. Men det lykkes ikke for mange par.

»Jeg oplever en betydelig vækst i antal henvendelser om parterapi i slutningen af sommeren, fordi mange er kommet hjem med bristede illusioner og derfor erkender, at de har brug for professionel hjælp«, siger Asger Neumann.

Fertilitetsklinikker er lukkede i juli

Ifølge klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe findes der ingen biologiske forklaringer på, hvorfor færre kvinder bliver gravide i juli måned:

»Dyr kommer i brunst, så måske skulle vi mennesker have noget tilsvarende. Derfor har man set på sæsonvariationer i forhold til kvinders fertilitet, om de skulle være mere eller mindre fertile på nogle tider af året, men det er kvinder altså ikke«, siger han.

Chefen for landets største fertilitetsafdeling har dog et godt bud på de færre succesfulde befrugtninger i højsommeren: Afdelinger som hans egen.

»Fertilitetsklinikker holder typisk lukket i juli måned, og vi står jo for cirka hver tiende graviditet i landet, så det kan jo være en del af forklaringen. Når vi starter efter ferien, får vi altid meget travlt og vores mest travle måneder«, siger han.

Tallene fra Dansk Statistisk kan måske understøtte dette bud på en forklaring. For august, september, oktober og november var de fire måneder, hvor flest børn blev undfanget - med oktober som topscorer.

»Så på den måde passer det jo meget godt. Men det kan på den anden side også skyldes, at det er blevet mørkere, så vi er mere inde i stedet for at løbe rundt udenfor«, siger Søren Ziebe.

Ifølge parterapeut Asger Neumann er det vigtigt, at par laver noget sammen i ferien:

»Man bør prioritere fælles oplevelser, så man får genetableret kontakten, der måske i en stresset hverdag er forsvundet lidt. Men vi går også alle ind til ferien med forskellige forventninger, derfor er mit råd altid, at man på forhånd gør sig klart, hvad man ønsker at få ud af ferien, så forventningerne ikke brister«, siger Asger Neumann.

I 2013 blev de fleste børn født den 23. august – eller 201 nye danskere.

Groft beregnet blev de produceret 23. november året før. Ifølge TV2 Vejret var det den dag omkring 5 grader varmt, og man opfordrede danskerne til 'Klæd dig på til blæsende og våd weekend'.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden