slankekure. Det er stort set ligegyldigt, hvilken slankekur, du vælger. De ender med det samme resultat, viser et nyt stort canadisk/amerikansk studie.
Foto: JENS DRESLING

slankekure. Det er stort set ligegyldigt, hvilken slankekur, du vælger. De ender med det samme resultat, viser et nyt stort canadisk/amerikansk studie.

Velvære

Nyt stort studie: Alle slankekure ender med samme resultat

Alt handler om kalorieindtag og -forbrug. Typen af slankekur betyder intet.

Velvære

Om du går på en såkaldt stenalderkur eller sværger til Atkins-kuren eller bare går på en almindelig slankekur:

Du taber dig sandsynligvis, men du taber dig ikke mere på den ene kur end på den anden. Det er nemlig stort set ligegyldigt, hvilken kur, du benytter.

Alle tabte sig uanset kur

Det viser et stort canadisk/amerikansk studie af 48 slankekure af forskellig slags, som omkring 7.286 mennesker har deltaget i.

Resultaterne får forskerne bag studiet til at konkludere, at når mennesker vil slanke sig, er den bedste slankekur, man kan anbefale dem, den slankekur, som de helst selv vil følge.

Studiet er et af de mest omfattende, der er lavet af forskellige slankekures virkning, og det er netop offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift JAMA.

Gruppen af forskere har sat sig for at indsamle al relevant viden om slankekures virkning, og hovedparten af studierne har undersøgt effekten af kurene i forløb på seks måneder. Nogle forløb har også varet 12 måneder.

Det viste sig, at så længe indtagelsen af kalorier blev begrænset, tabte personerne sig, uanset hvilken slankekur, de var på.

LÆS ARTIKEL

Der var så lidt forskel på vægttabet de forskellige slankekure imellem, at det ikke er statistisk relevant at lægge betydning i, konkluderer forskerne.

Samtlige 48 undersøgelser omfatter voksne i mange vægtklasser lige fra ganske lidt overvægt og et BMI-tal på 25 og op efter.

Alle resultaterne blev korrigeret for forhold, der kunne påvirke de samlede resultater, men ikke var relevante for undersøgelsen. Samtidig blev en gruppe mennesker fulgt, som ikke var på slankekur.

Bedst resultat at skrue ned for kulhydraterne

Det største vægttab blev opnået på den såkaldte lav kulhydrat kur. Her tabte deltagerne sig i gennemsnit 8,73 kilo over en seks måneders periode på kuren.

LÆS ARTIKEL

Men det næststørste vægttab blev opnået med en kur med såkaldt fedtfattig kost. Her tabte forsøgspersonerne sig i gennemsnit 7,99 kilo - altså 0,7 kilo mindre end vægttabet ved lav kulhydratkuren.

»Forskellene på vægttabene i de forskellige kure var minimale«, konkluderes det i undersøgelsen, og forskellene mellem kurene snævredes yderligere ind, jo længere tid kuren varede.

Vægttab er ikke det eneste vigtige

Fra dansk side lyder der både anerkendende og forbeholdne ord om de nye forskningsresultater fra overlæge og leder af Enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus, ph.d. Jens Christian Holm. Han mener, at forskningsresultaterne kan overføres til danske forhold.

»I princippet ja. Men husk, at det er en livslang pointe at leve sundt, og at det ikke er vægttabet i sig selv, som egentlig er det vigtigste, men i stedet det at holde et vægttab over længere tid. Forskningsartiklen kaster stort set ikke lys på dette«, siger Jens-Christian Holm.

Men han peger også på begrænsninger i forskningsresultaterne. Han mener for det første, at studieperioden er for kort, og han peger desuden på det kendte fænomen, at kroppens hormonelle systemer under en slankekur forsøger at opretholde fedtmassen og genetablere den, hvis man taber sig.

»Det er årsagen til, at alle vægttabsstudier typisk viser vægtforøgelse igen efter vægttab«, siger Jens-Christian Holm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce