anderledes. Blandt de 44 testede tablets skiller denne Asys Eee Pad Slider sig ud ved at have et indbygget tastatur i fuldt format. Den lander på en 9. plads i testen.

anderledes. Blandt de 44 testede tablets skiller denne Asys Eee Pad Slider sig ud ved at have et indbygget tastatur i fuldt format. Den lander på en 9. plads i testen.

taenk testskema

Stor test: Den populæreste tablet er også den bedste

Tænks testvinder er blandt de dyreste. Men der er billige alternativer.

taenk testskema

Apples iPad 2 er en suveræn vinder i forbrugerbladets Tænks seneste test af tablet-pc'er. Den er let nok til at holde i hånden og kraftig nok til at foretage langt de fleste almindelige opgaver.

Udover det har den en af de bedste skærme, og konstruktionskvaliteten er i top. Apples iPad 2 findes i seks versioner fra cirka 3.500 til næsten 6.000 kroner, og den scorer højeste karakter i alle versioner.

iPad'ens problem Men den har et problem, som opstår, når brugeren surfer på de fleste almindelige hjemmesider. Den kan ikke afspille flash.

LÆS ARTIKEL

Det betyder, at langt de fleste videoer på for eksempel nyhedssider ikke kan ses på en iPad, og den kan heller ikke spille flash-spil på nettet.

Nogle vil måske også opleve det som et problem, at iPad'en ikke har et traditionelt filsystem. Så opgaver, der udføres ret intuitivt på traditionelle pc'er og på tablets med Android styresystemet, kan ikke klares på iPad'en. Eller de kan kun klares ved hjælp af et par omveje.

For eksempel er det ikke ligetil at vedhæfte filer til en mail, og behandlingen af filer, man modtager med mail er også besværlig.

Konkurrenten Android

iPad'ens vigtigste - og stort set eneste - konkurrent er tablet-computerne med Googles Android styresystem. Bortset fra de største i Samsungs Galaxy Tab-serie og enkelte andre producenters topmodeller er de også billigere, og de har den fordel fremfor iPad'en, at de kan udføre stort set alle de opgaver, man er vant til at udføre på en pc.

LÆS OGSÅ

Men én ting er specifikationer og muligheder, noget andet er virkeligheden.

»Selvom Android overordnet set fungerer fornuftigt på de forskellige tablets – især på Samsungs Galaxy Tab serie – bliver man dog skuffet over, at de bedre processorer og den generelt lidt mere potente hardware på disse tablets ikke giver dem mere saft og kraft, end tilfældet er«, fortæller Tænks testansvarlige, Jakob Sindballe.

Hans bud på en forklaring på, at Apples tablets klarer sig bedre i testen er, at Apple har kontrol med hele kæden fra hardware over software til applikationerne på App Store, hvor Google kun har kontrol med Android-styresystemet og må overlade resten til en række forskellige producenter, dert hver især lægger deres egne systemer og hardware ned i tabletten.

Det tredje bud på et styresystem til tablets er Microsofts Windows 8. Styresystemet bliver præsenteret i en betaversion i morgen, og Microsoft satser på, at det skal være fremtidens styresystem til tablets.

Tænk har testet ialt 44 tablets, men testen bliver fortløbende opdateret med nye tablets på markedet. Klik på linket i bunden eller toppen af denne artikel og køb dig adgang til hele Tænks test.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden