Thomas Vigild: Reaktionskrævende familiespil kan ofte udligne forskellen mellem ung og gammel. Ja, faktisk har de yngste tit klare fordele, fordi de har rappere reflekser. De evner kommer på hård prøve i ‘Fun Farm’, der, præcis som titlen angiver, inkluderer både sjove og søde bondegårdsdyr. Først sætter man de seks medfølgende og charmerende rundbuttede og krammebløde dyr i en rundkreds på bordet og trækker derefter et kort med et billede af et af dyrene samt to terningslag. Så kaster man med de to terninger, og hvis en af dem matcher en af terningerne på kortet, gælder det om hurtigst at hapse dyret på bordet. Sådan rullerne runderne, indtil alle kort er scoret, og den kamp kan i høj grad vække hele familien til dåd omkring bordet, særlig fordi der ikke er normale ture og alle er nødt til konstant at kigge på terningerne og kortene. Efter et par gennemspilninger savnede jeg nye regler, for at gøre spillet sværere, men som uhøjtideligt og enkelt familiespil er ‘Fun Farm’ suverænt i små doser.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her