Thomas Vigild: Jobbet som smykkemager i renæssancen er pænt stressende. Dels er der barsk konkurrence om at sikre sig landets bedste diamantminer, dels raser kampen om handelsveje, butikker og markedspladser.
Sådan er optakten til familiespillet Splendor, der kan læres på under 5 minutter, men næppe nogensinde mestres. For selv om det på overfladen ligner et nemt spil, er det i praksis negleafgnavende udfordrende.
Udgangspunktet er fem typer juveler i form af lækre jetoner, der bruges til at købe tre typer af kort fra bordet. Disse kort tæller også som juveler, og via disse to typer af valuta opbygger spillerne gradvis hver sin lille juvelfabrik. Alt i Splendor handler dog om knaphed på juvelerne og svære til- og fravalg, så selv om tema og spil måske lyder knastørt og kedsommeligt, trumfer spillets suveræne finish og flow det hele. Spillet har nemlig den velkendte, men svært opnåelige følelse af bare-lige-én-tur-til og er fyldt med små succeser, når éns juvelfabrik endelig får råd til et særlig godt kort fra bordet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
