Du kan roligt gå i supermarkedet og købe den piskefløde, du har lyst til – uanset salgssted, evt. økomærke og mejeri. Det er nemlig marginaler, der adskiller dem – både på pris og på smag – lyder konklusionen, efter af Politikens to testdommere har smagt sig igennem seks forskellige slags piskefløde fra danske supermarkeder.
Her er de enige om, at alle testede udgaver af piskefløde med 38 procent fedt er værd at købe – og kun en enkelt af dem har en lille sær bismag, der gør den marginalt dårligere end de andre.
»Det er svært at gå galt i byen og få en fløde, der er decideret dårlig«, siger den ene testdommer, Michael René, som er lektor i fødevarevidenskab ved Københavns Professionshøjskole.
Det er den anden testdommer, Rasmus Holmgård, gastronomisk formidler med speciale i mejeriprodukter, enig i. De danske mejerier er nemlig dygtige, og lige præcis piskefløde er et produkt, hvor det svært at skille sig ud – både positivt og negativt, siger han:
»Når man har så meget fedt i et produkt, skal det gå virkelig galt, for at det ikke bliver godt. Og det gør det jo ikke på de danske mejerier, hvor den mælk, der kommer ind, er af tårnhøj hygiejnisk kvalitet«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her