Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De vil ikke mere. De vil ikke skamme sig. De vil ikke skjule sig.


Og de vil ikke finde sig i at blive råbt af. Stirret på. Grinet af. Spyttet på. Hånet og hadet på sociale medier.

I en ny fotoserie portrætterer den danske fotograf Marie Hald unge kvinder i Skandinavien, som insisterer på at være det, de er.

Tykke.

Nogle er aktivister på Instagram, hvor de har besluttet sig for ikke længere kun at poste selfies af deres ansigt, men også af deres krop. Også på stranden. Også i bikini.

Nogle er aktivister i hverdagen ved – som de siger – »bare at fylde det, de gør« og indimellem endda tvinge sig selv til noget så provokerende som at spise en is i offentlighed.

Marie Hald har taget de smukkeste billeder af dem. Fordi det er det, hun synes de er. Smukke.

»Det handler ikke om at udbrede fedme. Det gør det hverken for mig eller for de kvinder, jeg har portrætteret. Det handler om få lov at være her. Uden at blive udskammet«.

Men ...

... det koster.

For mennesker, der er tykke, kan dagen begynde med, at man finder kommentarer som »Bliv indendørs, der er ingen, der gider se din fede krop, flæskesvin« på sin Instagram.

Politiken og Marie Hald har bedt kvinderne give eksempler på hate-mails, beskeder på sociale medier, kommentarer og tilråb, de har fået. Oplevelser, de har haft.

Her er de. Sammen med Marie Halds portrætter – og det spørgsmål, fotografen stillede sig selv undervejs: »Hvorfor virker det så indædt provokerende, at nogle har en tyk krop?«.

Marte Nyman,
31 år

Pædagog på en institution for døve udviklingshæmmede. Læser en master i audiopædagogik på universitetet i Oslo


Aktivist: På Instagram, i hverdagen, medvirker i dokumentarfilmen ’Fat Front’.


@theonlymarte



Hele livet har jeg haft fokus på at slanke mig. Og blive mindre. Og tage mindre plads. Jeg har kæmpet for at tabe mig. Været på uendelige kure, sultet mig, taget på igen.

Kropsaktivismen var en kæmpe øjenåbner. Pludselig havde jeg tilladelse til at være. Bare være. Sådan som jeg nu engang ser ud. Jeg begyndte at nyde livet. Spiste en is, hvis jeg havde lyst til det. Begyndte langsomt at tale pænt til mit spejlbillede.

Et par måneder efter besøgte jeg min mor i Stavanger. Hun sagde, at jeg strålede, og spurgte, om jeg havde tabt mig? Det havde jeg ikke – jeg havde taget fem kilo på. Men noget fundamentalt havde ændret sig i mig. Jeg tror, at det var det, der gjorde, at jeg så smuk ud.

Jeg elsker også, at man kan følge tykke influencers og få inspiration til outfits. At forsøge at ændre tøjindustrien er en mærkesag for mig. Det er virkelig underligt, at det fortsat er så svært at finde tøj til tykke – for eksempel godt træningstøj og udendørstøj. Hvilket jo ironisk nok fører til, at man som tyk ikke føler, man kan deltage i alle mulige aktiviteter og derfor bliver mere passiv.

At åbne Instagram og se piger, som fejrer deres kroppe og viser dem frem, gør, at jeg føler mig stærkere. Pludselig ser jeg mig selv som et helt menneske på niveau med andre.

Marie Hald/moment Agency

»Du bliver aldrig lykkelig, når du er så tyk«

Sagt til Marte, en aften i byen

»Hvad med at holde din mave lidt ind?«

Kommentar fra et familiemedlem

»Hvorfor vil du være så fed? Du kan jo ikke selv synes, at det er pænt?«

Kommentar fra en tidligere kollega

Wilde Siem,
29 år

Tv-producer og manuskriptforfatter, Oslo


Aktivist: På Instagram, i hverdagen, har skrevet kronikker, medvirket i dokumentarfilm, deltaget i demonstrationer og arrangeret kropsfester med »dans uanset størrelse«.


@happykropp



Jeg vil gerne være med til at ændre skønhedsnormerne. Og forestillingen om, at dét at være tyk er det samme som at være usund.

Ingen har røntgensyn. Ingen kan blot ved at se på en person afgøre, om vedkommende er syg eller ikke. Slankekure og ’diet culture’ er ikke det samme, som at man er sund. Hvis flere indså det, ville vi have mindre fatshaming.

Du fortjener kærlighed helt uafhængigt af, hvordan du ser ud. Og hvis nogen får dig til at føle dig forkert, så er der altså noget galt med dem – ikke med dig.

Når jeg deltager i debatter om det her, får jeg ofte at vide, at min mening ikke er gyldig, fordi jeg ikke forstår at »passe ordentligt på mig selv«. Men det er IKKE ulovligt at være tyk. Man bør ikke tvinges til at tabe sig for at være en del af samfundet og blive respekteret.

Marie Hald/moment Agency

»En ting er at veje 35 kg for meget, noget andet er at flashe flæsket på Instagram samtidig med, at du trykker ostepops og chokolade i dig«

Kommentar på Facebook til en kronik, Wilde havde skrevet

»Ud og løb!«

Kommentar på Instagram

»Du er så tyk, at hver gang du drejer dig rundt, så har du fødselsdag«

Sagt af en ven

»Ad!«

Kommentar på Instagram

Matilda Sjöstrand,
28 år

Tøj-ekspedient, Malmø


Aktivist: På Instagram, i tv og på radio, gennem forelæsninger og som deltager i paneldiskussioner. Og så i hverdagen – »ved bare at findes og tage plads«.


@gretanikolina



For tre år siden havde jeg aldrig set tykke kroppe på de sociale medier. Jeg kendte kun min egen, og den skammede jeg mig over.

Instagram har åbnet en kæmpe verden. Når du ser mennesker, som ligner dig selv, repræsenteret i medierne, føler du dig ikke forkert og mærkelig.

Da jeg var yngre og datede, kunne jeg ikke finde ud af, hvad jeg skulle vise på min datingprofil: Skulle jeg vise hele min krop? Skulle jeg fortælle, at jeg var tyk? Jeg skrev med nogle super søde fyre. Der var kemi. Men så snart de spurgte, om vi skulle mødes, lukkede jeg helt ned. Slettede matchet.

Jeg var så bange for, at de skulle vælge mig fra på grund af min krop. Jeg havde engang en veninde, der mødtes med en fyr. De havde sex, og lige da han var gået hjem, fik hun en sms, hvor der stod: »Jeg kan ikke lide tykke piger, og du så ikke så tyk ud på dit billede«.

Jeg mødte min kæreste Emil til en fest. Vi snakkede hele aftenen. Sidst på aftenen skulle han gå, fordi han skulle tidligt op. Jeg bestemte mig for at sende ham en besked på Facebook. Jeg skrev noget med, at han var sød, og det havde været hyggeligt. Og i akkurat samme øjeblik, jeg trykkede ’send’, tikkede der en lang besked ind fra ham. Han syntes det samme. Det endte med, at han kom tilbage til festen og hentede mig, og vi tog hjem til ham. Vi har været sammen lige siden.

Men havde han været én af dem, jeg skrev sammen med på datingprofilen, ville jeg aldrig have turdet at mødes med ham …

Marie Hald/moment Agency

»Ingen vil se din ækle krop i bikini«

Kommentar på Instagram

»Din forbandede blåhval. Luk din konto!«

Kommentar på Instagram

»Du får aldrig en kæreste, sådan som du ser ud«

Kommentar på Instagram

»Gå ned i vægt, hvis du ikke vil dø!«

Kommentar på Instagram

Ida Rud,
37 år

Journalist og anmelder, København


Aktivist: På Instagram, i sin egen minidokumentar ’Tykke Ida’ og i en ny tv-serie, der kommer til efteråret.


@Idakys



Jeg havde set en fyr i nogle uger, og vi havde det virkelig dejligt. Vi havde altid bare været sammen hjemme hos mig eller ham, knaldet, set film og hygget os. Det føltes seriøst. Vi var sammen hele tiden. Så jeg tænkte, at vi nok snart var kærester – og spurgte ham. Og til det svarede han simpelthen: »Jamen, jeg kan jo ikke gå med dig på gaden. Jeg kan ikke tage dig med hjem til min familie og mine venner, for du er jo tyk«.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede. Kun at jeg gik helt i chok. For jeg var jo forelsket. Og jeg tror egentlig også, at han var vild med mig.

Alle har jo deres præferencer. Der er jo ikke noget i vejen med det. Jeg kan for eksempel godt lide mænd med mørkt hår, der er lidt bamsede. Og jeg kan da godt forstå, at man kan lide tykke damer, for hold kæft hvor er vi lækre at røre ved.

Men med nogle af de mænd, der kan lide tykke kroppe, oplever jeg det som en fetich. Altså at det kun handler om kroppen og ikke hele mennesket. Og så står jeg af.

Da jeg datede i 20’erne, følte jeg ofte, det var det, det handlede om. Og jeg lod mig behandle dårligt, fordi det var dejligt at føle sig begæret. Men når jeg ser tilbage på det, blev jeg egentlig bare brugt.

For nylig var jeg ude at holde et foredrag, hvor en kvinde fortalte mig noget tankevækkende: Hun havde været på en arbejdsplads i årevis med næsten udelukkende mænd. Og hun fortalte, at mændene mobbede andre mænd, der havde en tyk kone. Tanken var vel, at der nok er noget i vejen med én, hvis man må nøjes med en tyk kvinde.

I virkeligheden kan man sige, at det også er synd for mændene: At der ligger et pres på dem. Men jeg føler ikke, at vi er kommet særligt langt, når kvinder på den måde stadig er et statussymbol for mænd. For alles skyld synes jeg, at der burde ske noget nyt på det område.

Marie Hald/moment Agency

»Bevæg dig mere og lad være med at æde så meget, din fede so. Så nemt er det!«

Kommentar på Facebook

»At høre på de fede, der forsvarer sin sygdom, er lige som at høre på de pædofile forsvare sine sygdomme. Forrykt!«

Kommentar på Facebook

»BLODTYPE = NUTELLA«

Kommentar på Facebook

»Bliv indendørs, der er ingen, der gider se din fede krop, flæskesvin«

Kommentar på Facebook

Linnea Allesøe Hansen, 22 år

På barsel med datteren Luna, København


Aktivist: Hver dag: »Ved at vælge at eksistere i den krop, jeg har – og ikke ville undskylde for den«. Og på Instagram.


@linneaallesoe



Jeg blev født tyk. Jeg har to søskende, og min mor har sagt, at man helt fra lille bare kunne se, at jeg var større. Jeg har jo fået det samme at spise som mine søskende, blevet ammet det samme og så videre. Jeg var bare tyk.

Min datter på 6 måneder ligger også for højt på vægtkurven, og vi har allerede nu fået at vide, at vi skal passe på, hvor meget vi spiser. Jeg vil passe på min datter, men jeg vil under ingen omstændigheder nægte hende mad, hvis hun er sulten. Hun er for helvede 6 måneder.

Da jeg var gravid med Luna, skulle jeg til sundhedssamtale, som alle gravide skal. De sagde, at mit blodtryk var lidt højt – hvilket viste sig ikke at være rigtigt. Jeg havde bare været nervøs, hvilket kan påvirke blodtrykket, og så var armspændet for lille – og det gav et forkert resultat.

Men i stedet for at se, om det kunne være en af de faktorer, der spillede ind, fik jeg medicin mod højt blodtryk – hvilket som bivirkning gav mig depressive symptomer. Kun fordi jeg selv havde mistanke om, at det ikke passede, fik jeg målt et normalt blodtryk et par uger efter. Men altså: Fordi jeg var tyk, gik de ligesom ud fra, at jeg var syg. Efter den oplevelse var jeg bare utryg. Også ved at skulle føde.

Derfor ansatte jeg en ’doula’ (en fødselshjælper, red.). Og hun var helt fantastisk. Men jeg tænker samtidig, at det er helt sindssygt, at jeg skal bruge 10.000 kroner af min egen lomme for at sikre mig, at jeg bliver mødt som et menneske i sundhedsvæsenet.

Marie Hald/moment Agency

»Hvordan kan du tillade dig at være tyk, når der er børn, der sulter i Afrika?«

Sagt af sundhedsplejerske, da Linnea var 6 år

Pauline Lindborg,
21 år

Studerer modevidenskab på universitetet, Lund


Aktivist: På Instagram, i hverdagen, medvirker i filmen ’Fat Front’, arrangerer loppemarkeder for tykke personer i Malmø kaldet ’Big Ass Loppis’.


@paulinelindborg



Jeg kæmper for, at et barn ikke skal kaldes ’tyk’ som et skældsord. Tyk er ikke andet end et beskrivende ord for en kropsform. Og så kæmper jeg for, at skoler skal blive bedre til at bekæmpe mobningen.

Men der ligger også et enormt ansvar hos forældrene. Forældre skal ikke gå rundt foran deres børn og sige: »Jeg føler mig tyk« eller at tale negativt om andre menneskers tykke kroppe foran deres børn, for så lærer de, at tyk er et negativt ord.

Desuden går jeg virkelig meget op i demokratisk mode. Mode skal være for alle.

Og så vil jeg have tynde mennesker til at forstå, hvor svært det er for tykke mennesker at leve i et fedthadende samfund.

Man taler meget om selvtillid. Og kærlighed til sig selv. For tynde mennesker handler dét ofte om at forsøge at arbejde med sig selv. For os tykke handler det om at arbejde med os selv samtidig med at vi skal arbejde med hele verdens syn på os.

Marie Hald/moment Agency

Jeg har slettet alle kommentarer på Insta, som har været hate :( De gør ondt, fordi nogle af dem rammer ens selvhad. Noget, man også går og siger til sig selv – eller er blevet mobbet med

Helene Thyrsted,
33 år

Bachelorstuderende i engelsk på universitetet i Aarhus


Aktivist: På Instagram – og i hverdagen. Gennem talks og dialoger om tykhed hos organisationer og på skoler. Medvirker i reklamer, fotoshoots og i dokumentarfilmen ’Fat Front’.


@__chubbydane



Ved at være aktivist vil jeg vise, at man kan leve i en tyk krop uden skam og opnå de ting, man vil – og være glad. Nøjagtig som i en slank krop. Det var aldrig kroppen eller tykheden, der holdt mig tilbage. Det var skammen. Og hvis jeg kan hjælpe andre til at kaste den af sig, tror jeg, at man kan nå rigtig langt.

Når man bor i en tyk krop, oplever man flere gange dagligt at blive råbt efter på gaden, spyttet efter, grint ad, udskammet af nære og kære, diskrimineret i sundhedssystemet og på arbejdsmarkedet.

Men det hårdeste af det hele er den vantro og tvivl, jeg bliver mødt med, når jeg fortæller samfundet om det. De fleste tror simpelthen ikke på det.

Man bliver set på som utroværdig, oversensitiv eller får at vide, at man selv er ude om det. Lige dén del snakker vi alt, alt for sjældent om.

Marie Hald/moment Agency

»Jeg tilbød det jo kun for at være sød, fordi jeg havde ondt af dig, der er jo ingen andre, der vil have sådan en hvalros som dig. Fede luder«

Kommentar fra mand på Tinder efter at Helene sagde pænt nej tak til sex

»Dungh! Dungh! Dungh!«

Råbt af mand i takt med Helenes skridt da hun løb forbi ham efter bussen

»Hey tykke, du har da vist fået nok McDonald's!«

Råbt af ung pige blandt grinende venner på et torv i Aarhus

Sofie Schultz,
23 år

Salgsassistent i plus size butik, Helsingør


Aktivist: Hver dag. »Jeg ser mig selv som en omvandrende demonstration, fordi jeg ikke lader mig kue af samfundets normer og holdninger til mig. Eller rettere til min krop«.


Ikke aktiv på Instagram



Jeg er heldig at have en mor, der altid har støttet mig og sagt, at jeg er præcis den jeg skal være.

Men jeg ville da ikke blive ked af det, hvis jeg kunne gå igennem en hvilken som helst gågade uden at blive peget på eller råbt efter.

På Roskilde Festival sad jeg med min veninde ude foran Arena (en af koncertscenerne, red.) og drak nogle drinks, minding my own business. Jeg ser, at der er en fyr, der står og peger på mig og snakker med sine venner, og de griner.

Da jeg efter lidt tid kigger tilbage på fyren, står han med sin mobil, peget imod mig og filmer. Da min veninde konfronterer ham med det, siger han, at »det jo ikke er ulovligt«.

Jeg synes, folk skal åbne øjnene og se, at disse ting foregår. Hver dag.

Og at det ikke er okay.

Marie Hald/moment Agency

»Jeg kan ikke høre din vejrtrækning, fordi du er for tyk. Du skal bare tabe dig, så går det væk«

Vagtlæge, som Sofie henvendte sig til med hoste, vejrtrækningsbesvær og feber. Hun fik efterfølgende konstateret dobbeltsidig lungebetændelse – og sendte en klage over lægen

Dokumentarfilmen ’Fat Front’, hvor fire af kropsaktivisterne – Helene Thyrsted, Marte Nyman, Wilde Siem og Pauline Lindborg – medvirker, får premiere i danske biografer 10. oktober 2019. Mere info på filmens website og facebookside.

Foto: Marie Hald

Hvis du vil se flere af fotografen Marie Halds billeder og fotoserier:

Website: www.mariehald.dk

Instagram: @mariehaldphoto

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Art director: Christine Vierø Larsen


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden