Der sad vi så og gloede på hinanden. To pattedyr med munden fuld af bambus og kun halvanden meter og en glasrude imellem os. Jeg drak en fadøl med bambusudtræk, og pandaen tyggede på bambusgrene.
Panoramavinduet ud til bjørnens kinesiske habitat strækker sig i hele restaurantens længde, men den havde valgt at sidde ved vores bord det meste af eftermiddagen på Bistro Panpan, som er det mest ambitiøse af Zoologisk Haves tre nye madsteder, der skal øge det gastronomiske niveau i haven.
Min kæreste var på toilettet med vores søn på 15 måneder, og vores syvårige datter havde fået lov at løbe ned til elefanterne. Pandaens partner sad ude i det fri på den anden side af restauranten i det anlæg, BIG har tegnet til de to mest hypede dyr i dansk zoologisk historie. Så det var bare os to i ti minutter. Det var en nærkontakt til et vildt dyr, som jeg aldrig har prøvet det før.
Var det også lidt dekadent? Der stod et glas med økologisk hvidvin fra Loire ved siden af fadet med tre tomme østersskaller mellem mig og bjørnen, og jeg følte mig lidt som et nyrigt røvhul på safari. Hvorfor skal denne særlige oplevelse været reserveret gæster, der har råd til at spise på Panpan? Hvad med lavtlønnede familier, der typisk allerede har brugt 700 kroner bare for at komme ind i zoo?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
