Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
P

København er smuk i solskin. Men har du lagt mærke til byen, når mørket har lagt sig?

Ibyen bad 3 unge forfattere dedikere en ode til et lysskilt efter eget valg i en hyldest til københavnernatten. Her er, hvad de kom tilbage med...


Vi går på broen over de hvinende tog

ikke passere et banelegeme

ikke gå over for rødt

passe passe på

sådan lærer vi at passe på

der er altid noget modkørende

sådan lærer vi at kigge op

på den røde tid

uret skumringen døden

jeg griber din hånd

når togene suser forbi nedenunder

altid bange for at dø

altid alle disse dage med den spirende angst

i vores travle hyacinthjerter

rødt lys og hvidt lys i mørket

altid den kvalmende os fra ristene

altid en softice tabt på flisegulvet

under banegårdens søjlegang

jeg ønsker mig en krop

der er blød og mælkehvid

som en softice

jeg ønsker mig

en krop der kan smelte på fortovet

på denne struttende planet

sådan lærer vi at smelte som vand

sådan lærer vi at være bløde og hvide

som lyset

det bliver snart lyst igen snart morgen

tiden bøjer lyset

solhverv snart forår snart sommer

lyset bøjer tiden.

jeg længes efter:

lyset

som en plante

som et menneske

natten kommer først:

rød tid

Molly Balsby, 1993, bor på på Amager. Hun debuterede i 2019 med digtsamlingen ’Ponyprivilegiet’. Hendes digt er dedikeret det store ur på Hovedbanegården.


  • 
    Lysskilte i København

Volvoen skal skrottes. Den har været delebil for os 6 venner, og Asbjørn, der er mekaniker på den, har erklæret den død. Han kommer og henter mig direkte fra arbejde i den, og vi smider min cykel om bagi oven på hans. Det er en Volvo 940 stationcar. Den lange firkantede model. En bil, der bare kører og kører. Den har kørt os til en landsby i Rumænien, da vi skulle besøge Alexandrus familie.

Vi var omgivet af bjerge og dejlige folk. Hans mormor huggede selv brændet til bålet under ovnen, da hun lavede polenta til os. Nu kører vi til Diyars Auto i Sydhavnen for at skrotte den. Eller, vi kører ned i Valbyparken og laver kogere, så gummiet brænder, mens den lange bagende fyger rundt i cirkler. Først da der ikke er noget dæk tilbage på baghjulene, kører vi over til Diyar. Han ligger for enden af Bådehavnsgade.

Her er ikke noget gadelys, og gaden er mørk og skummel. Allerede ude på vejen holder det ene smadrede bilvrag efter det andet. Et er helt sortsvedent. Et med splintret forrude. Der holder også en sort Mercedes fuld af personer og kører tomgang. Diyars omringet af højt faldefærdigt hegn. Vi kører hen og langsomt ind gennem en port. Et skingert neonrør lyser pladsen op. Her ligger vragdele overalt, og bilerne ligger i dynger.

Ingen kommer os i møde. Vi går ud og kalder. Ingen svarer. Inde i en svagt oplyst garage træder en sort mand frem bag en bil, der er hejst op. Han har en stor mukkert i begge hænder. Han ser spørgende på os, men svarer hverken på dansk eller engelsk, han bare ryster på hovedet. Vi går tilbage til bilen og venter.

En bil farer ind på pladsen og hviner bremserne i lige ved os. En mand springer ud. Han passer bare butikken, for chefen er ude.

Vi kan få 1.800 i skrotpris. Kom med her. Vi går med ind på et lille kontor. Det er en aftale. Vi skriver under, og han går ud og klipper pladerne. Asbjørn giver ham nøglerne. Så finder han kontanter til os i en snavset kuvert i sin jakkelomme. Vi læsser cyklerne ud af bagagerummet og kører hurtigt tilbage mod byen. Bag de tætte røgskyer fra skorstenene lyser Ørstedværkets blege navneskilt dystert ud i mørket. Vi stjal engang en robåd inde ved værket.

Vi hamrede låsen over med bådens anker. Så lod vi os drive rundt i kanalen, indtil vi gik på grund. Efter Fisketorvet kører vi forbi de farvede vinduer i det nye Tivoli Hotel. Det ligner en bygning lavet af slik.

»Jeg er sulten, skal vi spise?«, råber Asbjørn i farten.

»Jaa! Der skulle ligge en vildt god sushirestaurant deroppe«, råber jeg og peger op på hotellets top.

»Ja?«.

»Ja, det har jeg hørt! Men den er sikkert sygt dyr?«.

»Vi har penge!«, råber Asbjørn og griner.

»Men skal vi ikke dele dem med de andre?«.

»Så alle får 300? Det her gider jeg ikke at dele med alle, jeg har lavet så meget med den bil. Nu skal vi ha’ sushi«, råber han, ser sig bagover og kaster cyklen ud på den tomme vejbane, så jeg må halse efter ham. Vi suser hen til hotellet, låser og står ved en stor globe og prøver at orientere os. En gruppe asiatiske jakkesæt skodder deres cigaretter og sætter i bevægelse, og vi går efter dem. En stor dobbelt skydedør går lydløst op, og vi glider med ind i en overbelyst foyer. Så tager vi elevatoren med dem. En af dem trykker deres etage og ser spørgende på mig.

»To the top«, siger jeg, og han trykker ’top floor’. Her er en smagløst loungy stemning. Alt er i sort træ! En tjener kommer og viser hen til et bord ved siden af et fake ildsted inde i væggen. Vi bestiller sushi og øl for alle pengene. Der kommer en tjener ned med små anretninger og fortæller os, hvad der er i hver enkelt rulle. Vi er meget ophøjede og andægtige, mens han forklarer og har det så helt forvirret og grineren, så snart han går. Vi sidder i slidte arbejdsbukser med snavsede fingre og spiser luksusruller til en udsigt over et oplyst København.

Malte Tellerup, 1990, bor i Sydhavnen. Han debuterede i 2017 med romanen ’Markløs’. Hans tekst er dedikeret til logoet på H. C. Ørstedsværket.


hvis det sidste røde drat

fra himlen ned på én nat

stiger byen op for at gribe det

lyset der lånes af nattens tilsavlede silkeha

he

hey

hey det

hey hey

hey

ud af ud af den skygge

nej

ud af de biler ders skamfulde dobbeltskygge

nej

udaf den

nej

jo

nej

lyser dejo hele op det der

nej

jo men se nu her du kløver verden i to jo med det der stop

gå dog din rødemstirrende stankelryg

gå et andet sted hen med din banale natlige gullighed

okay så undskyld dog jeg ikke vendte mig om da du kaldte men nej jeg står her imellem to biler med min ret til at tisse men mit navn skal siges og helst i et bebrejdende toneleje

meget meget mærgerligt du skal tilsøle dine egne minder fra dit faste bord-og-bænkesæt i din ubelyste provins der tilbage ved at skældes ud mellembilt

lad det dog emme gult gøres af alle hemlen biler og fis afsted med dit fra himlen-neddratted selvværd

gu dine tænder sku bore sig tilbage til det latterlige sted de kom fra og slippe bare en smile urbant lys ind og ind i dit lille hoed

måske ikke står der og reciterer køb dig en ny frugtkurv at dø i og lad mig dog stå i det gule

stik den farvelademad ind

kig i en lysende pyt

din mellembile gullilla skyggethed

din møgryggede rødglød af en poet fis hjem og læs hærværk med dig mand

så lad dog en førerløs pølse i jorden fører dig lysløse steder hen

Selina Rom Andersen, 1996, studerer på det Det Jyske Kunstakademi og har fået flere tekster udgivet i bl.a. Hvedekorn og Slagtryk. Hendes digt er dedikeret byens metroskilte.


------


Fotografi: Martin Lehmann

Layout: Rasmus Vendrup

Redaktør: Morten Hjortshøj

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer