Efter ikke at have spist mad lavet af en professionel kok i to måneder opdagede jeg, at det kunne man måske godt leve foruden. Min månedspakke med nordjysk frilandskød sikrer mig forsyning af svinekød så rødt, at smagen giver sig selv, og med en salviebusk på altanen er jeg selvforsynende med yndlingsmad.
Jeg er ikke kok, men kan stege min skaftekotelet, så den står sukkulent og rosa. Jeg laver også en god frikadelle, synes jeg. Så det med håndværket – er det så vigtigt, når alt kommer til alt, og civilisationen bukker under med alle dens overpyntede tallerkner på Instagram? Hvis nu vi alligevel skal lære at sætte pris på mindre, kan smagen af en karamelliseret kant på en gris blive ret så stor. Og det kræver kun kød, varme og tid.
Men allerede ved første bid af den marinerede lyssej fra Restaurationens takeawaymenu vidste jeg, at det selvfølgelig overhovedet ikke var sådan, landet lå.
Gode råvarer kan man købe sig til, men hvor er det gode håndværk dog bare utroligt meget bedre end det, jeg nogensinde selv ville kunne præstere. Det er slet ikke sammenligneligt. Det er to forskellige galakser.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
