Efter ikke at have spist mad lavet af en professionel kok i to måneder opdagede jeg, at det kunne man måske godt leve foruden. Min månedspakke med nordjysk frilandskød sikrer mig forsyning af svinekød så rødt, at smagen giver sig selv, og med en salviebusk på altanen er jeg selvforsynende med yndlingsmad.
Jeg er ikke kok, men kan stege min skaftekotelet, så den står sukkulent og rosa. Jeg laver også en god frikadelle, synes jeg. Så det med håndværket – er det så vigtigt, når alt kommer til alt, og civilisationen bukker under med alle dens overpyntede tallerkner på Instagram? Hvis nu vi alligevel skal lære at sætte pris på mindre, kan smagen af en karamelliseret kant på en gris blive ret så stor. Og det kræver kun kød, varme og tid.
Men allerede ved første bid af den marinerede lyssej fra Restaurationens takeawaymenu vidste jeg, at det selvfølgelig overhovedet ikke var sådan, landet lå.
Gode råvarer kan man købe sig til, men hvor er det gode håndværk dog bare utroligt meget bedre end det, jeg nogensinde selv ville kunne præstere. Det er slet ikke sammenligneligt. Det er to forskellige galakser.
Ægteparret Bo og Lisbeth Jacobsen har lavet en treretters takeawaymenu til 450 kroner, som kan hentes på Restaurationen i Møntergade eller blive bragt ud for en halvtredser. Man kan også købe vin med, petitfour og en pose hjemmeristet kaffe for at følge restaurantoplevelsen helt til dørs. Det gjorde vi.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind