Som nytilflyttet – og bolignyforelsket – Amagerkaner har jeg egentlig kun haft én enkelt ting at indvende mod mit nye område: manglen på gode spisesteder. For hvor den øvrige del af København gastronomisk har boomet de seneste 10 år, så er og bliver der langt mellem de mindeværdige måltider på Ønskeøen.
Altså, hvem er nogensinde taget FRA broerne TIL Amager for at gå på restaurant? Nej, det tænkte jeg nok. Lige som jeg føler mig temmelig overbevist om, at Wolt-budene en hel del oftere forsyner beboerne på Amager med takeaway fra byens øvrige postnumre, end omvendt.
Så overrasket blev jeg, da gentagne rygter om, at Øens Spisested leverede endda virkelig dejlig mad, nåede mig. Især fordi Prismen, der før nedlukningen fungerede som flittigt besøgt sportshal og kulturhus, ikke udefra ligner et sted, der lægger lokaler til store spiseoplevelser. Nok mere rammen for en god gang friturelugt, eller de selvdøde sandwich vi alle sammen på et eller andet tidspunkt er endt med at kaste i os selv eller et blodsukkerforpint barn.
Men så snart man bevæger sig væk fra Prismens front på Holmbladsgade i begyndelsen af Amager og om på bagsiden, fornemmer man, at noget andet er i gære. Jeg har i hvert fald aldrig før set velpolstrede gæs i fuld fjerpragt hænge uden på døren til, hvad jeg indtil da troede, var en sportskantine.
Bag døren råder kokken med det utrolige navn Yngve Fobian, der til hverdag har et lille hold af folk omkring sig. På hjemmesiden kan man møde stedets andre kokke, tjenere, husonklen Johnny og såmænd også René, der er husets fisker. Og allerede her må man jo blive behørigt benovet, for husfiskere har vi alle sammen for få af.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
