0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det her er Philip Fabers nodehæfte. Men det er også meget mere end det

Mens covid-19 har påvirket vores liv og adfærd i over et år, har museerne haft travlt med at indsamle genstande og beretninger fra vores nye tilværelse. For hvordan fortæller man fremtiden om, hvordan det var at leve under en global pandemi?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nationalmuseet
Foto: Nationalmuseet

Nationalmuseet har blandt mange andre tingindsamlet et eksemplar af Phillip Fabers nodehæfte. Det skal i eftertiden bruges for at fortælle noget om vores mentale sundhed, da vi forsøgte at skabe et fællesskab, selv om vi var hver for sig under corona.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan du huske, hvad du lavede 11. marts 2020? Det er et spørgsmål, som mange af os vil kunne svare ja til i mange år frem.

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned første gang, havde mange af os travlt med at tænke på vores familier, vores arbejdspladser og vores helbred. Men der er også dem, der har til opgave at dokumentere historien for fremtiden – og der gælder det om at løbe stærkt. Mens den sker.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

IBYEN