Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undslip. De såkaldte escape games er et globalt fænomen, og i Danmark står blandt andre eventmagerne Mystery Makers bag de gådefulde spil, hvor det gælder om at løse opgaver for at komme ud af seriemorderens kælder.
Foto: Kim Wendt/Pr

Undslip. De såkaldte escape games er et globalt fænomen, og i Danmark står blandt andre eventmagerne Mystery Makers bag de gådefulde spil, hvor det gælder om at løse opgaver for at komme ud af seriemorderens kælder.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morder spærrer dig inde i nyt flugtspil: »Det er lidt fedt, hvis folk ikke altid vinder«

Testpersoner har været »høje af spænding«, når de endelig er undsluppet udbryderspillet 'The Killing Room'.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har 60 minutter til at komme ud af rummet, som en gal seriemorder har låst dig inde i. Hvis du ikke når det, har du tabt spillet.

The Killing Room er et såkaldt escape game, skabt af eventmagerne Mystery Makers, der tidligere har haft stor succes med planlagte indespærringer og skattejagt for voksne. Nu åbner de op for et nyt gåderum, The Killing Room, der er designet ud fra fortællingen om en seriemorder, der vil slå dig ihjel, hvis du ikke får befriet dig selv.

The Killing Room ligger i krydsfeltet mellem spil, film og teater, fortæller direktør Mads Lind.

»Du er i en virkelighed, og de valg, du aktivt skal træffe, adskiller oplevelsen fra film og teater«, siger han.

Du er dog ikke alene i rummet. Flere hoveder tænker bedre end et, og idéen med gåderummet er også at samarbejde.

Novo Nordisk, Mærsk og Carlsberg er bare nogle af de virksomheder, der har holdt en lidt utraditionel form for teambuilding i tidligere escape games fra Mystery Makers.

Og ellers besøges rummene typisk af vennegrupper. Deltagerne er ofte mellem 25 og 55 år, og der er stort set ligevægt mellem kvinder og mænd.

10.000 mennesker kan holde på en hemmelighed

»Vi prøver hele tiden at køre spillet så tæt på virkeligheden som muligt. Der er stadig elementer af fiktion, men intet rollespil. Man skal ikke anstrenge sig for at tro, at man er i noget virkeligt, og derfor er rammen omkring det også så stram, at illusionen hurtigere er fuldbyrdet«, siger Mads Lind.

Mystery Makers består af omkring 15 mennesker, der er mere eller mindre fast på projektet. Mads Lind kommer selv fra Designskolen og Kunstakademiet, og han arbejder sammen med både designere, malere, spiludviklere, sociologer, psykologer og antropologer i Mystery Makers. De bruger lang tid på at designe miljøet til The Killing Room, så det tager højde for både æstetik, strategi og hele tankeværket omkring det.

Derfor er de også begyndt med at lave en psykologisk profil på seriemorderen. De har opdigtet en barndom og udviklet en person med hobbies og personlighedstræk samt en grund til at lokke folk ned i en kælder, hvor de skal kæmpe for deres liv.

Det kan man kun gøre én gang, og derefter må man vente på, at næste spil kommer.

Derfor er det også af helt afgørende betydning, at dem, der har været i The Killing Room ikke 'spoiler' oplevelsen for andre ved at fortælle, hvad de har oplevet.

Der må ikke fotograferes i rummet, og når medierne er på besøg, som da DR's Smagsdommerne kiggede forbi, får de strenge instruktioner i, hvor meget de må afsløre og vise, fortæller Mads Lind.

Der er heller ikke meget at hente, da Politiken spørger til den konkrete handling i The Killing Room:

»Vi prøver at lave en oplevelse i oplevelsen. Der er et twist, men mere vil jeg ikke fortælle«.

Det første gåderum, Mystery Room-The Lab, der åbnede for et år siden, er blevet besøgt af 10.000 mennesker. De har også holdt på hemmeligheden.

»Er det ikke fantastisk? Men det ville jo også være ligesom at afsløre slutningen på en film - bare meget værre«, siger Mads Lind.

Balancen mellem frustration og sejrsrus

Spillet er en kamp mod tiden, og det gode spil, fortæller Mads Lind, er det, der bliver løst i de sidste sekunder.

Der er en overvægt af folk, der kommer ud, men det er ikke alle, der skal have den tilfredsstillelse. Som Mads Lind siger, så er det »lidt fedt, hvis folk ikke altid vinder«.

»Man skal have en fair chance for at komme ud, men det skal heller ikke være for nemt. Dem vi testede allerførste gang var to timer om at komme ud, og så har vi trimmet ned. Det er det bedste, der bliver tilbage, når man skal ramme den perfekte balance mellem frustration og sejrsrus, hvor man føler, at man har kæmpet for det og flyttet sig selv«, siger han.

Mystery Makers vandt i 2012 Creative Business Cup for kreative iværksættere.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer