Hostesaftsrap. Sivas vinder IBYEN-prisen som Årets Upcoming.
Foto: Finn Frandsen

Hostesaftsrap. Sivas vinder IBYEN-prisen som Årets Upcoming.

iBYEN Prisen

Se video: S!vas vinder IBYEN-prisen som Årets Upcoming

Henrik Vesterberg overrasker S!vas på Sony Music.

iBYEN Prisen

Han er fra Iran. Men han siger ikke, at han er fra Iran. Han er fra Vestegnen. Men han siger ikke, at han er fra Vestegnen. Han er fra Brøndby Strand. Men han siger ikke, at han er fra Brøndby Strand. Netop nu bor han i Smørum ved Tingbjerg. Men det siger han heller ikke. Sivas siger:

»Jeg er fra København. I alt hvad jeg laver, repræsenterer jeg København«.

Med sådan en erklæring kvalificerer den 28-årige rapper Sivas sig lige et ekstra hak som værdig modtager af iBYEN-prisen i kategorien for Årets upcomming musik end det simple flertal i iBYENs læserafstemning, der allerede har afgjort sagen.

Sivas er endnu så meget fra undergrunden, at hans telefon var uden for mobildækning det meste af det første døgn iBYENS priskomite forsøgte at komme i kontakt med ham for at overbringe det glade budskab, trofæ, champagne med mere. Da det endelig lykkedes at få en aftale med den nyslåede prismodtager, forlagde han til gengæld mødet til et sted, der med al ønskelig tydelighed markerer at Sivas er upcomming i dansk musik: På toppen af Egmonthus.

Her i pladeselskabet Sony Musics storslåede lokaler hører Sivas og hans crew dog teknisk set ikke hjemme, idet hans debut-ep 'D.a.u.d.a.' udkom på pladeselskabet Forbandet Ungdom, et underlabel til Disco:wax, der distribueres af Sony.

»For at komme at videre som musiker har jeg brug for et større hold bag mig. Sony har jo kontakter som jeg aldrig nogensinde selv ville få. Et stort selskab kan jo også sørge for at vi kan lave en video. Det har jeg jo aldrig selv haft budget til«, lyder motiveringen for springet til det etablerede.

Trods den sene debut under eget navn kan Sivas Torbati allerede nu se tilbage på et langt liv i dansk rap. Han har skrevet, indspillet og optrådt med så forskellige eksponenter for dansk hiphop som L.O.C., Jooks, Mellemfinga, Gilli, Høyre Øye og Ukendt Kunstner.

Politikens Simon Lund kaldte i vinter i sin anmeldelse ’D.a.u.d.a.’ for en »baskeskæv oversættelse af Wiz Khalifa og sydstaternes stemmeforvrængede hostesaftsrap til ghettodansk«.

Ordet hostesaft skal her forstås helt konkret som det såkaldte lean,og det euforiserende stof mdma der er blevet så populær blandt amerikanske rappere, at det har skabt en slags undergenre med varm, melodisk, autotunet sang-rap. Indflydelsen fra de nyeste rap-former i USA er tydelig hos Sivas. Han rapper sløvt, stenet men sikkert sit autotuneflow hen over tungt slæbende beats, så der skabes en helhed af elektronisk psykedelica.

»Det er lyden af nu«, siger Sivas om sin musik.

» Det kan godt være man om nogle år vil sige, at der er lige lidt for meget effekt på. Men lige nu synes jeg det klæder musikken rigtig godt. Autotuner er lyden af 2014. Men musik udvikler sig jo hele tiden«.

Ligesom sproget. En udvikling Sivas bidrager voldsomt til. Slug, for eksemplets skyld, lige det her vers:

»Schlap af en movie / Er du dum et drama / shufi dit shufi dat / Alle vil være Tony Montana / Københavana, vi ruller chuba cabana / Vi råber: fri marijuana / Puffer kun ganja der lammer / Solbriller på mine øjne / Vi hænger hvor græsset er grønnere / Sippa fransk cognac / vi drømmer om Parash Obama / Før var det Postmand Per / nu er det ikke kun postmand der pakker / Før var det taxa, nu er det ikke kun taxa man blaffer, du ved«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ligesom vi prøver at forny musikken, vil vi også gerne forny sproget«, siger Sivas Torbati.

»Jeg har lavet musik i 12-13 år efterhånden. Nogle gange føler man jo at man hele tiden bruger de samme ord og skriver de samme rim. Så for mig er det forfriskende at tage elementer fra andre sprog og fra slang og sætte det sammen med almindeligt dansk sprog. Meget af det slang jeg bruger, findes ikke i ordbøgerne. Men det er ord der bliver brugt af folk«.

»Jeg har altid interesseret mig meget for teksterne. Men det begynder altid med et beat for mig. Jeg kan godt gå og tænke på et emne eller et koncept. Men jeg skriver ikke en tekst før jeg har et beat«.

»Jeg føler ikke at man bare skal lave musik for musikkens skyld. Er der problemer i samfundet som jeg måske kan være med til at løse, er det da klart, at jeg er optaget af det som musiker og rapper. Jeg er jo ikke bare ligeglad med samfundet. I forhold til indvandrere synes jeg der er for meget fokus på det negative«.

»Hvis medierne var bedre til at ignorere hvor man kom fra og i stedet fokuserede på hvem man er som person, ville der være meget der var nemmere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce