Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Husk en gang i mellem at gå »lidt mod strømmen«, skriver Ibyens klummeskribent Johan Bendtsen.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Husk en gang i mellem at gå »lidt mod strømmen«, skriver Ibyens klummeskribent Johan Bendtsen.

Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Ibyens klummeskribent: Langt ude i Sydhavnen kan du tømme hovedet som få andre steder i storbyen

Smid dine bekymringer i Sydhavnen, lyder opråbet fra Johan Bendtsen.

Klummer

Dine frysepizzaer er blevet for gamle, dine regninger tror, de er med i ’Luksusfælden’, og dit sociale liv består hovedsagelig af mails fra nyrige, nigerianske slægtninge. Livet er langt, lykken ikke rigtig til at få øje på, og hvad fanden gør man så? Tager en tur i Sydhavnen sgu da.

For foråret har meldt sin ankomst sammen med pantsamlerne, krokusserne kigger frem, og solen deler gavmildt årets første D-vitamin ud. Du skal ovenpå og ud i det blå.

Gå derfor lidt mod strømmen, og sæt kursen mod Sydhavnen. Ud ad Enghavevej, under broen og til højre af P. Knudsens Gade. Sving til venstre ad Sjælør Boulevard og skrå over Mozartsvej, der som et andet narniask garderobeskab åbenbarer en helt ny verden på kanten af København.

Herude, på den anden side af Karens Minde Kulturhus, er der lyden af hestehove, synet af brændestabler og den salige duft af friske hestepærer ad libitum. Små piger på små heste, muskelhundelufterpar i matchende veloursæt og det totale fravær af motorstøj. Roen sænker sig sammen med dine skuldre, og allerede nu synes din sundhedsskadelige opvask langt mere overskuelig.

Første mentale helle er Børnenes Dyremark, hvor Alanis og Viggo skiftevis begraver deres hestehoveder i truget, slår dovent med halen og lader sig klø på mulen. Vrinsk, prust, og pludselig er præstationssamfundets mørke skyer forsvundet fra dit sind. at gå ind mellem træerne. På den lille sti risikerer du at møde folk, som nikker, smiler eller siger ’hej’ til dig.

De mener ikke noget ondt med det, det er bare en gammel skik, man stadigvæk bruger nogle steder uden for det indre København. Du kan prøve at smile igen – helt forsigtigt til at begynde med. Det kan godt føles lidt ubehageligt de første par gange, men på et tidspunkt, når du vænner dig til det, bliver det rigtig rart, og man bliver fyldt med overskud bagefter.

Foran dig på den anden side af broen over jernbanen ligger H/F Musikbyen og Sydhavnstippen på hver sin side af kanalen. Vælger du haveforeningen, får du en anderledes en på opleveren. Her har nogen nemlig proppet lige dele berlinsk bz’er-kollektiv, cirkusplads, rockerborg, losseplads og en ordentlig røvfuld charme og BK Frem-merchandise ned i en blender og fordelt det langs vandet. Enhver byplanlæggers mareridt og umiddelbart et godt sted at gemme et lig.

Herude, hvor Avedøre-værketsender dovne røgsignaler ind over Vestegnen, kan du tømme hovedet som få andre steder i storbyen. Gå rundt, far vild, lyt til fuglene, og luk øjnene. Så lover jeg dig, at du igen kan overskue at handle, betale dine regninger og få sendt de kontooplysninger til din hidtil ukendte, men ret insisterende kusine i Lagos.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce