åbning. Brumlebys brugsforening åbnede i 1868 og bliver nu vakt til live igen.
Foto: Miriam Dalsgaard

åbning. Brumlebys brugsforening åbnede i 1868 og bliver nu vakt til live igen.

Københavneriet

Københavneriet: Den lille havfrue får konkurrence af gammel brugsforening

På onsdag genåbner den kooperative butik, biblioteket, hørkræmmeren og bestyrelsesværelset i Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Med Brumleby Museum får København »et levende sted til eftertanke«.

Københavneriet

På onsdag genåbner Danmarks ældst bevarede Brugsforening. Det sker lidt mere end 30 år, efter at Østerbros Husholdningsforening ellers var bukket under for konkurrencen fra Netto og de andre supermarkeder uden for Brumlebys porte.

Samtidig får københavnere og byens besøgende også mulighed for at benytte det fornemme bibliotek fra 1871, der blev finansieret af overskuddet fra dagligvarehandelen og drevet af frivillige fra husholdningsforeningen.

Brugsforeningen og biblioteket skal fremover under navnet Brumleby Museum fungere som et mindre kulturhus, en slags arbejdende handels- og kulturværksted og museum med dagligvarehandel i butikken, læsesal og foredrags- og litteraturarrangementer i biblioteket.

LÆS OGSÅ

I kælderetagen i Blok N midt i den gamle arbejderby vil man kunne få et levende indblik i, hvordan dagligvarehandelen blev afviklet i forrige århundrede. Oven på butikken kan man træde ind i lejligheden, der næsten står, som dengang brugsuddeleren og hans familie boede der. Man kan også slå sig ned i kontoret, hvor brugsforeningens bestyrelse lavede regnskaber og holdt møder og komme i nærkontakt med det nærmest intakte interiør helt tilbage fra dengang, brugsforeningens butik havde sine første kunder.

Brugsforeningen i Brumleby blev grundlagt i 1868, og i 1871 rykkede butikken ind i en nyopført længe, der bliver kaldt Asylbygningen, fordi den blandt andet husede den lokale børnehave. Her lå fra 1886 også Brumlebys eget bibliotek. Mens de fleste andre kooperative butikker sluttede sig sammen i FDB, blev Brumlebys andelsbutik under eget flag og navn, der rettelig er Østerbros Husholdningsforening. Og det var heldigt, for ellers var butikken blevet moderniseret en masse gange op gennem det 20. århundrede.

Den kooperative tanke giver jo også mening i dag

»Men fordi Brumlebys brugsforening kørte sit eget løb med en bestyrelse, der ikke mente, at det var nødvendigt at bruge penge på at få butikken til at se tidssvarende ud, har vi fået adgang til butik, bibliotek og andre funktioner, der nærmest står helt uberørt af tiden«, siger museumsinspektør og etnolog Lykke Lafarque Pedersen fra Nationalmuseet, der er leder af forskningsprojektet.

Helt intakt

Når Brumleby Museum åbner i næste uge, kan hun betragte det som kronen på værket for hendes livslange arbejde med Brumleby:

»Jeg har faktisk arbejdet med Brumleby siden 1978, hvor jeg var med til at skrive ’Brumlebys Historiebog’. Så det er en interesse, jeg har haft i mange år. Helt enormt var det jo, da vi i 1984 fandt Østerbros Husholdningsforenings arkiv og regnskaber under nogle presenninger oppe på loftet i Blok N.

Og det viste sig at være helt intakt og et fantastisk historisk materiale. Igen var det vores held, rent kulturarvsmæssigt, at Brumleby havde holdt sig for sig selv. For de fleste af de lokale brugsforeninger landet over havde overladt deres arkiver til FDB, som makulerede det meste i 1930’erne«, fortæller Lykke L. Pedersen, der ud fra arkivet har kunnet kortlægge og fortælle ikke så lidt om livets gang i Brumleby for 100 år siden.

»Arkivet rummer helt unikke oplysninger om dagliglivet hos almindelige arbejdere dengang: man kan se, hvad de spiste, man kan læse referater af diskussioner om, hvilke varer butikken skulle føre, og om skænderier og uoverensstemmelser inden for bestyrelsen og med kunderne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overvågning af drikfældige

Det fremgår også, at foreningen udøvede en form for moralsk og social kontrol, hvor man registrerede, hvorvidt folk var i stand til at betale deres regninger til tiden, om de holdt orden derhjemme, om de var usædelige eller drikfældige. På den måde stod lægeforeningen for en form for overvågning af medlemmerne.

»Siger man husholdningsforening i dag, tænker folk jo på husmoderforeninger eller på et sted, man lærer at sylte agurker og den slags. Men navnet giver mening, når man tænker på, at dens formål var lære folk, hvordan man holder hus med sine egne midler og med råvarerne. Man kan sige, at foreningens formål var at opdrage arbejderne i Brumleby til at være forbrugere på den rigtige måde«, fortæller Lykke L. Pedersen.

Brumleby blev bygget af lægeforeningen efter Københavns koleraepidemi i 1853 for at sikre de københavnske arbejdere bedre livsvilkår med lys, luft og renlighed uden for voldene.

Det var også lægeforeningens filantroper, der tog initiativ til at stifte Husholdningsforeningen. Ideen var, at arbejderne ved selv at drive deres egen butik kunne spare mellemhandlernes fortjeneste. Den avance, de opnåede, blev dels anvendt til at holde priserne på dagligvarer nede, dels til dividende, der blev udbetalt til medlemmerne. En vis procentdel af provenuet blev hensat til, hvad de kaldte ’oplysningens fremme’. Det gik i Brumleby til bogindkøb og foredrag i biblioteket. Dengang i slutningen af 1800-tallet var det et helt unikt kulturgode.

»Biblioteket var utroligt populært. Læsning har betydet utroligt meget for folk, der boede herude. Bøgerne var deres vindue ud til verden«, siger museumsinspektøren.

Alternativ turisme

Lykke L. Pedersen håber, Brumleby Museum vokser til at blive et levende sted til eftertanke og inspiration. Hun mener også at kunne se strømninger i nutiden, der kan bruge erfaringerne fra det kooperative arbejde i den københavnske arbejderklasse i slutningen af 1800-tallet.

»Den kooperative tanke giver jo også mening i dag. Bare tænk på begreberne fra internettet om crowdfunding, hele tankegangen om deleøkonomi og de urbane sammenslutninger, der laver byhaver, dyrker bybier og står for affaldssortering i små fællesskaber rundt omkring i storbyen«, siger Lykke L. Pedersen, der sagtens kan forestille sig, at Brumleby Museum også kommer til at indgå i japanske og amerikanske krydstogtturisters sightseeing i København:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Turisterne er jo meget interesserede i vores måde at leve på her i Skandinavien. Det ville være et godt bud på alternativ turisme, hvis turistbusserne lige kørte et slag her ud, og folk kunne se et levende museum over den kooperative idé. Det må være spændende for de turister, der godt vil se noget andet af København end Amalienborg og Den Lille Havfrue«.

Brumleby Museum åbner 19.november

Keep Copenhagen weird

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN