Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Listen

Listen: Licens er noget, vi giver til hinandens heste

69.225,75 kroner kostede det at transportere korrespondent Johannes Langkilde kones hest til Washington. De er gode ved hinanden derinde på DR.

Listen
FOR ABONNENTER

Ragnaroktegn

Delfiner i Danmark

Takket være klimaforandringer har vi nu delfiner svømmende rundt ved Skagen. 2017 – året, hvor alt lyder som #fakenews – er i gang.

Perfektion

Helsebutiksbluff

»Men på hvilken måde retter det op på frekvenserne i kroppen?«, spurgte kunde, der stod og fingererede ved en creme i helsebutik på Christianshavn. Helsebutikkers salgsgas er bare noget af det bedste salgsgas, der findes.

Sociologisk begreb

Generationshad

Den afsky, ældre mennesker føler for generationen af millenials (altså gruppen af postfaktuelle forbrugsorienterede ukritiske curling-opdragede uduelige veganske hypernarcissister født i perioden 1982-2002).

Udsagn

»Jeg har aldrig sagt 'up with the cock'«

Bertel Haarder benægter at være bagmand til fortalelsen ’Normally I say, early to bed and up with the cock!’.

»Jeg mindes fodboldkampe, hvor det gjaldede over grønsværen: ’cock-sucker’. Det er derfor aldeles utænkeligt, at jeg kan have været i tvivl om, hvad ’cock’ (også) betyder«, skriver han. For sådan er 2017 bare.

Løgn

Mette Frederiksen vs. ordet 'tit'

»Jeg bliver tit spurgt, hvad der er den bedste danske opfindelse«, siger Mette F. i Socialdemokraternes nye ’den bedste danske opfindelse er Danmark’-kampagne. Mette, det er jo løgn. Ingen spørger hinanden om det.*

Mere løgn

Mette Frederiksen vs. ordet 'tit' 2

»Vi fører desværre IKKE statistik over de spørgsmål, vores politikere får«, sagde irriteret pressemedarbejder i Socialdemokratiet, da Listen krævede dokumentation. Skandale! #mettelyveromtit.

Beløb

69.225,75 kroner

Det beløb, det kostede at transportere korrespondent Johannes Langkilde kones hest til Washington. Licens er noget, vi giver til hinandens heste, som de siger inde i DR.

Fedt begreb

Kompromat

Russisk for kompromitterende materiale, såsom Trumps urinsexorgie på Ritz-Carlton i Moskva (se her). Fordi sådan er 2017 bare.

*Bortset fra studerende ved DTU Kemiteknik, famlende efter konversationsemner i fredagsbaren.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce