Fødselsdagskoncert. Det københavnske pladeselskab Bad Afro fejrer sin 20-års fødselsdag med rockkoncert på Christania.
Foto: Daniel Hjorth

Fødselsdagskoncert. Det københavnske pladeselskab Bad Afro fejrer sin 20-års fødselsdag med rockkoncert på Christania.

Koncert

Pladeselskab fejrer 20-års fødselsdag med rockkoncert på Loppen

Bad Afro inviterer alle til fødselsdagsfest på Loppen på Christiania, hvor blandt andet garagerockbandet Baby Woodrose vil spille.

Koncert

For de fleste er 20 år ingen alder. Men for et uafhængigt dansk pladeselskab er det mere end bare sidste skridt ud af livet som teenager. Så er man mildest talt blevet voksen for længst. Og det er da også tilfældet for det københavnske pladeselskab Bad Afro, som fejrer sin 20-års fødselsdag i weekenden med et passende brag af en rockkoncert i tre akter på Loppen på Christiania.

Øverst på plakaten står et af selskabets største og mest markante navne gennem tiden, nemlig garagerockbandet Baby Woodrose, der siden debutsinglen i 2002 har været centreret omkring Uffe ’Guf’ Lorenzen, som selvfølgelig også synger for, når bandet gæster lørdagens fejring.

De første 100 fødselsdagsgæster får i øvrigt en sjælden Baby Woodrose-syvtommersingle, der ikke vil kunne erhverves andre steder hverken før eller siden.

Bad Afro-bandet Telstar Sound Drone spiller også, og det samme gør det dødssaxofonbegejstrede aarhusianske stenalderpunk-ensemble med det tilpas diabolske navn Narcosatanicos. Og så er der i øvrigt gratis øl til de første fremmødte fra kl. 21.

Bad Afro Records 20 years anniversary party. Loppen, Kbh K. 5. nov.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN