Spiludviklere. Andreas Nederland (tv) og Frederik Hansen (th) er folkene bag en ny museumsapp til børn.
Foto: Palle Nørmark

Spiludviklere. Andreas Nederland (tv) og Frederik Hansen (th) er folkene bag en ny museumsapp til børn.

Udstilling

Tidligere Ramasjang-folk står bag nyt museumsmysterium til børn

De to fyre bag en ny mobilskattejagt til barnlige museumsgæster mener ikke, børns behov har ændret sig vanvittigt meget. De vil bare gerne have en rigtig god historie.

Udstilling

Christiansborg Slot har fået et nyt iPhone-spil til museets besøgende børn. ’Museumsmysteriet’ hedder det.

Det er ikke meningen, man skal stå med ansigtet begravet i det her spil. Man skal rundt og se museet. Være tilstede.

Bag spillet, der er udviklet til museumsappen ’Useeum’, står Frederik Hansen og Andreas Nederland. Tilsammen har de brugt 16 år i DR’s Børne og Ungdomsafdeling, og de står blandt andet bag udviklingen af Ramasjang-appen og programmer som ’Ramasjang Mysteriet’, ’Ramasjang Rally’ og ’Ring til Ramasjang’.

I dag driver de firmaet OK Monkey, som har fokus på at engagere børn på tværs af medier.

Hvad har I taget med fra tiden på DR?

»Det kan jeg sige meget præcist. Børns behov ændrer sig nemlig ikke vanvittigt meget. Der kommer nye platforme og nye metoder, men grundlæggende vil børn bare gerne have en rigtig god historie. De vil gerne grine, og de vil gerne gyse. Længere er den ikke. En god historie er en god historie«, siger Frederik Hansen.

1 times app. 100 timers leg

Han forklarer også, at de har adopteret en tankegang fra den statsstøttede medievirksomhed, der adskiller sig radikalt fra kommercielle firmaers traditionelle tankegang.

»På DR har vi altid arbejdet med den ide, at en times Ramasjang skal være lig med 100 timers leg. Målet er ikke, at børnene skal blive ved med at bruge tid på den app eller det program, vi laver. Og de skal ikke nødvendigvis komme tilbage til universet. Det er langt federe, hvis de går ud og leger det, de lige har oplevet. Alt, hvad vi gør, skal generere leg. Det er det, vi arbejder hen mod«, siger han.

Ifølge ham er det også årsagen til, at spillet ’Museumsmysteriet’, der kan prøves på Christiansborg Slot, er så relativt lavteknologisk.

»Det er ikke meningen, man skal stå med ansigtet begravet i det her spil. Man skal rundt og se museet. Være tilstede. I virkeligheden lægger vi bare et lille bitte narrativ oven på det at bevæge sig rundt på museet. Vi forsøger at gøre tingene så enkle så muligt. Fortællingen skal være enkel, og den skal få dem til at kigge op fra skærmen«.

Museerne skal ikke sexes op

Er museet blevet for kedeligt efter jeres mening, siden man har brug for et spil som ’Museumsmysteriet’?

»Det er et let synspunkt at tage. Vi prøvede at tænke over, hvem der har gjort museumsgenstande sygt spændende for alle drenge og piger med et eventyrgen. For min generation er det uden tvivl Indiana Jones. »It belongs in a museum«, siger han hele tiden. Det er drivkraften. Det er også derfor, vores Professor Blom hele tiden siger »Det tilhører dronningen«. Vi bor i et land med så mange museer og kulturskatte, som er til rådighed for os. Så i stedet for at tage en eller anden reklamehat på og diskutere, hvordan vi kan gøre noget støvet sexet, så har vi haft det udgangspunkt, at det allerede er fedt. Det er spændende. Vi lægger bare en lille motor ind, der gør, at man som barn ikke behøver at være super opsøgende selv«.

Har børn brug for sådan en »motor«?

»Jeg tror ikke, alle har brug for det, men jeg tror, at en skoleklasse eller en børnefamilie vil opleve museet med en anden energi, end hvis man de voksne selv skulle finde ud af at engagere børnene. Det adskiller forhåbentlig den her museumstur fra andre ture«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle kender politi efter røvere

Frederik Hansen håber, at ’Museumsmysteriet’ gør, at der er noget på spil under besøget.

»Når man som barn sidder på bagsædet og er på vej hjem, skal man gerne tænke: ’Wow, hvor var det fedt, at vi fik stoppet Heidenreich’ eller ’Hvor var det nederen, at vi ikke løste den der gåde’«.

Hvorfor fungerer detektiv-legen så godt?

»Det er der mange årsager til. Men noget af det, som vi går meget op i, er, at man ikke skal lære vildt mange regler, før man kan gå i gang. Man er nødt til at forstå præmissen for et spil, men ved at tage klassisk en leg som politi efter røvere springer vi en masse led over. Der er en bandit. Han skal stoppes. Det forstår alle. Også meget små børn. Det er lidt som med ’Star Wars’. De gode har blå lyssværd, og de onde har røde. Det er så simpelt og meget nemt at afkode. Det, tror jeg, er vildt vigtigt. Man kommer ind på et museum og har x antal minutter. Derfor ville jeg også være ked af, hvis folk skulle bruge lang tid på at finde ud af, hvad man skal. Og så er der jo også det problem, at man ikke lige kan gå hen og spørge en kustode, hvis man er i tvivl«.

»Det skal være pisset i sne, så man forstår det fra starten af«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce