Illustration: Lise Mogensen
Foto: Jens Dresling

Illustration: Lise Mogensen

940px

Dataviz: Der er masser af DF'ere i det blå og røde Danmark

Det gule Sønderjylland er blevet ikonet på DF's valgtriumf. Men også i S- og V-højborge stemmer mere end hver fjerde DF.

940px

Meget er blevet sagt, skrevet og råbt om den gule farve, der efter valget torsdag har farvelagt Syd- og Sønderjylland og Vest- og Sydsjælland.

Den gule farve, som bevidner, at Dansk Folkeparti i disse to landsdele blev valgets største parti.

Særligt sønderjyderne har måttet lægge øre til skældsord fra det politisk korrekte Danmark, som er flove over at bo i et land, hvor nationalromantiske Dansk Folkeparti er landets andetstørste parti.

GULE SØNDERJYLLAND

Men er det nu også kun sønderjyderne og vestsjællænderne, der har kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl og løftet om, at »du ved, hvad vi står for«?

Politiken er dykket ned under de røde, blå og gule farver på det politiske landkort for at finde ud af, om Danmark nu også er så opdelt mellem en socialdemokratisk, en venstre- og en DF-landsdel.

Der er også DF'ere i København

Lad os starte rejsen i Østdanmark. Hvor Enhedslisten har sin absolutte højborg med 26,5 procent af stemmer i den københavnske bydel Nørrebro. Hvor Liberal Alliance får godt 15 procent af stemmerne op gennem Nordsjælland. Og hvor Socialdemokraterne altid har siddet solidt på vestegnskommunerne Hvidovre, Brøndby og Herlev.

RØDE KØBENHAVN

Her kan der da ikke være plads til Dansk Folkeparti? Jo, det kan der faktisk.

For man skal kun bevæge sig et enkelt skridt ud over den københavnske kommunegrænse, før man står i DF-land.

Godt nok er Tårnby på den københavnske ø Amager rød, fordi Socialdemokraterne med 27,3 procent af stemmerne blev valgkredsens største parti. Men kradser man i den røde overflade, vil man finde en dyb gul farve. Her stemte mere end hver femte vælger - helt præcist 27,0 procent af vælgerne - nemlig Dansk Folkeparti. Det er over landsgennemsnittet og faktisk også højere end tre af de gule valgkredse i Syd- og Sønderjylland.

Også i flere af de røde vestegnskommuner har langt over hver fjerde vælger stemt Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti fra syd til nord

Tager man bilen sydpå ad Køgebugtmotorvejen og krydser det gule bælte, der skærer røde Sjælland over på midten, finder man også en stor opbakning til Dansk Folkeparti på det de ellers så socialdemokratiske øer Lolland og Falster.

Her stemmer mere end hver tredje vælger da også socialdemokratisk, men i Guldborgsund valgkreds, der dækker hele Falster og en stor bid af Lolland, stemte langt over hver fjerde vælger på Dansk Folkeparti.

POLICAST

På fuldrøde Fyn har mellem hver sjette og hver fjerde vælger stemt DF, og op gennem Jylland har mere end hver fjerde vælger i de blå valgkredse Varde og Ikast og de røde valgkredse Himmerland og Frederikshavn sat deres kryds ved liste O.

Danmark er måske ikke helt så opdelt, som nogle går og frygter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce