Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: BORBERG THOMAS
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Narkopåvirkede bilister opdages ikke

300 danskere bliver årligt taget i at køre narkopåvirkede i bil. Men det relle tal er højere, mener Københavns Politi, der ikke er godt nok rustet til at afsløre narko i blodet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Sverige anholder politiet 7.000 personer om året for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Deres danske kollegaer snupper kun 300.

Men det skyldes næppe, at danskerne er mindre påvirkede af narko i trafikken, end svenskerne, mener Gert Sejbak, vicepolitiinspektør i Københavns Politis Færdselsafdeling:

Han er ikke i tvivl om, at der er mange narkotikapåvirkede bilister på de danske veje.

Mange danskere bruger hash »En meget stor del af Danmarks befolkning bruger hash. Og der er også mange hårde stofmisbrugere, som bevæger sig ud i trafikken, mens de for eksempel er på metadon«, siger han.

Mens svensk politi er særligt uddannet til at spotte narkopåvirkede bilister, står danske politifolk imidlertid uden redskaber, når de skal holde vejene rene for narkopåvirkede bilister.

»Vi mangler et redskab, der gør, at vi kan grave lidt dybere og finde ud af, om det er narkotika, der er årsagen, når nogen påkalder sig vores opmærksomhed ved at lave en kørefejl«, siger Gert Sejbak.

Ingen narkoballon
»Når vi står med en person, der har kørt galt, ved vi ikke, om han har røget hash. Vi ved måske, at han ikke har alkohol i blodet, men vi ved ikke, om han havde en lille koncentration af hash i blodet, der gjorde, at han ikke reagerede i det øjeblik, der var afgørende«, forklarer Sejbak.

Der findes nemlig ikke nogen hurtig måde at teste, om folk er narkotikapåvirkede, ligesom man kender det med alkoholtest, hvor et pust i ballonen hurtigt afslører, om der er promiller i blodet.

Narkotest kræver blodprøver
En test for narko i blodet kræver en blodprøve, og den er en mere omstændelig affære. Blodprøven skal tages af en læge, og politiet skal have en begundet mistanke om, at bilisten er narkopåvirket.

Til sammenligning foretager politiet omkring 1.000 sprittest om måneden på landsplan.

Ingen grænseværdi

I Danmark findes der desuden ingen grænseværdier for, hvor store mængder narkotika eller medicin, man må have i blodet.

I Sverige er grænsen på nul, og politiet er blevet uddannet til at spotte en narkopåvirket bilist - blandt andet kan de spotte en synder ud fra, om pupillerne er udvidede.

Trafikforsker: Det er ikke tilfredsstillende Danske politifolk bør udstyres med samme redskaber som de svenske myndigheder, mener Inger Marie Bernholft, seniorforsker ved Danmarks Transport.

»Det er ikke tilfredsstillende, at politiet ikke har mulighed for at sanktionere tilfredsstillende, i tilfælde hvor vi ved, at der er større risiko for uheld. Politiet burde have samme midler som med alkohol, fordi vi ved, det er en risikofaktor i trafikken«, siger Inger Marie Bernholft, der forsker i sammenhængen mellem narko- og spritkørsel og ulykker.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden