I 1985 bliver det amerikanske flyselskab North West Orient og den jødiske  synagoge i København bombet. En bliver dræbt ved flykontoret og 20 bliver kvæstet.
Foto: JENSEN GERT

I 1985 bliver det amerikanske flyselskab North West Orient og den jødiske synagoge i København bombet. En bliver dræbt ved flykontoret og 20 bliver kvæstet.

Danmark

Tæt på: Planlagt terror i Danmark

Sager om bombeattentater og terrorforberedelser er sjældne herhjemme. Men det er sket, at terrorister har slået til i Danmark eller planlagt drab og bombesprængninger i landet.

Danmark

  • 2006: Syv mænd fra Odense sigtes for at have planlagt drab og terroraktioner i Danmark eller udlandet.
  • 2005: En gruppe unge fra Glostrup-området sigtes for at have forberedt terrorhandlinger. Gruppen er ifølge politiet knyttet til to unge, der i Sarajevo i Bosnien er tiltalt for besiddelse af en stor mængde sprængstoffer og for at gøre klar til et bombeattentat et eller andet sted.
  • 1997: En dansk nazitilhænger forsøger i Sverige at sende tre brevbomber til en kvindelig britisk tv-vært gift med en sort mand, en antiracistisk organisation samt en rivaliserende nazigruppe. Han afsløres og idømmes senere otte års fængsel.
  • 1996: En gruppe egyptere tiltales ved landsretten i Århus for planer om bombeangreb mod blandt andet S-togsstationer. De blev alene dømt for en mindre ildspåsættelse.
  • 1995: En brevbombe med 500 gram plastisk sprængstof adresseret til lederen af nazistpartiet DNSB, Jonni Hansen, afleveres ved en fejl til en kvinde på den adresse, som pakken skulle forestille at være sendt fra.
  • 1992: Medlem af Internationale Socialister Henrik Christensen dræbes ved en bombeeksplosion i organisationens kontor i Søllerødgade i København. Sagen er aldrig opklaret.
  • 1985: Et jødisk ejet rejsebureau og et cateringfirma bombes i København. 12 mennesker behandles for overfladiske skrammer.
  • 1985: Det amerikanske flyselskab North West Orient og den jødiske synagoge i København bombes. En dræbt ved flykontoret og 20 såres. En tredje bombe findes samme dag i Nyhavn, den skulle muligvis have været brugt ved et attentat mod det israelske flyselskab El Al, der blev forpurret. Fire palæstinensere blev i 1990 dømt for bomberne ved retten i Stockholm.
  • 1981: Den 6. Armenske Hærs Frigørelsesgruppe sprænger bombe mod det tyrkiske luftfartsselskabs kontor i København.To kvæstes.
  • 1981: To bomber raserer Swissairs kontorer i København. Den armenske ”9. juni Bevægelsen” påtog sig skylden for bomberne, der var en protest mod de schweiziske myndigheders fængsling af en formodet armensk terrorist.
  • 1979: En italiener omkommer, da en bombe eksploderer mellem hænderne på ham på Nytorv i København. Først 12 år senere udleveres hans storebror til Danmark, men han dømmes aldrig. De to brødre blev også mistænkt for at stå bag trusselsbreve til statsminister Anker Jørgensen og for fire andre bomber. De tre blev fundet, mens én sprang i en park i Odense.
  • 1979: Armeniens Hemmelige Hær påtager sig skylden for en bombe, der eksploderer ud for det tyrkiske luftfartsselskabs kontor ved Imperial-biografen i København. En ældre kvinde såres.
  • 1972: Tre brevbomber sendt til jødiske organisationer i Danmark standses af politiet i Indien. Kort tid efter såres en herboende palæstinenser i lejlighed i Gladsaxe af brevbombe fra udlandet.
  • 1971: Den græske ambassade i København rammes af flere bombeattentater.
  • 1965: Spies-rejser på Gl. Kongevej i København ramt af bombeattentat, fordi selskabet sælger rejser til Francos Spanien. To lettere såret.














Ritzau/Astrup

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce