Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De mindste skolebørn gør selv rent

Skimmelsvamp og for dårlig rengøring har fået Iselingeskolen i Vordingborg til at bede børnene om at give en hånd med i den daglige rengøring af skolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Iselingeskolen i Vordingborg er børnene fra 0. til 3. klasse blevet sat til at hjælpe til med rengøringen på skolen.

Der er tale om en nødsituation, som skyldes kommunale besparelser på skolernes rengøring, fortæller formanden for Iselingeskolens skolebestyrelse, Villy Smidt Hansen.

»Vi har svært ved at trænge igennem overfor kommunen, for at få forbedret rengøringen, så vi har været nødt til at tage sagen i egen hånd. Det er frustrerende, men der er tale om en nødsituation. Vi har fået konstateret skimmelsvamp på skolen og for at holde det nede, indtil skolen bliver renoveret, så har vi været nødt til at bede eleverne om at hjælpe til«, fortæller Villy Smidt Hansen.

Nedskæringer skyld i sagen Der er lavet en undersøgelse af skolen, som påviser angreb af skimmelsvamp, og det har ifølge Smidt Hansen formentlig kunnet udvikle sig, fordi kommunen har skåret ned på rengøringen over de seneste fire til fem år.

»Skolerne har ikke længere nogen indflydelse på kvaliteten og mængden af rengøring. Det styres af et centralt organ i den gamle Vordingborg Kommune. Problemet er, at der er beskidt i den del af skolen, hvor de mindste klasser opholder sig. For eksempel bliver håndvaskene slet ikke gjort rent, hvis børnene ikke selv gjorde det«, siger Smidt Hansen, som selv har et barn i tredje klasse på Iselingeskolen.

Klager fra forældre

Børnene skal også hver dag feje nogle fælles indendørs arealer. De har taget den nye udfordring uden større protester, men blandt forældrene har der været en del negative reaktioner, oplyser Smidt Hansen.

Formanden for kommunens Børne– og Kulturudvalg, Eva Jørgensen (S), kendte ikke til det usædvanlige initiativ på Iselingeskolen, da Ritzau fredag ringede til hende, men det kom alligevel ikke helt bag på hende.

»Jeg var klar over, at de havde skimmelsvamp, og desværre er renoveringen blevet udskudt på grund af kommunalreformen«, siger Eva Jørgensen. Kommunens centrale styring af rengøringen fungerer ifølge Eva Jørgensen ikke optimalt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden