0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tøger Seidenfaden: Derfor laver vi avisen om

Hvorfor skal avisen overhovedet laves om? Chefredaktøren forklarer om Politikens nye journalistiske ambitioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad vil vi med de ændringer i den daglige avis, som vi præsenterer for første gang i dag? Hvorfor skal der laves om på Politiken, når undersøgelse efter undersøgelse viser, at det overvældende flertal af vore læsere er rigtig godt tilfredse med den avis, de får?

Det skal der, fordi der i de seneste år er sket forandringer i mulighederne for at betjene offentligheden journalistisk. Forandringer, der udfordrer den seriøse morgenavis.

Den vigtigste forandring er, at nyheder de seneste år har udviklet sig til et gratis gode, der stilles til rådighed for læsende mennesker på stadig flere måder. Det er både trafikaviserne og de nye gratisaviser eksempler på. Men størst betydning har internettet. Nettet er simpelthen bedre til at registrere, videreudvikle, og opdatere nyheder.

Samtidig gør den ny teknologi, at nyheder spredes hurtigt til alle de nyhedsmedier, vi har adgang til i det daglige – aviser og net, men også radio, tv og mobiltelefoner. Uanset hvor nyheden kommer fra, kan man meget hurtigt få den gratis et eller andet sted.

Unikt stof
Den daglige avis skal stadig give et samlet overblik over nyhedsudviklingen. Men det kan ikke i sig selv begrunde, at vi kræver penge for vores avis. Avisen skal rumme noget andet og mere.

Det er der ikke noget nyt i. Redaktører har i mange år hævdet, at netop deres avis var enestående til at give baggrund og perspektiv, oplevelser og indsigt. Kernen i den journalistiske forandring, vi gennemfører i Politiken, er, at dette krav om noget andet og mere, om noget unikt, gøres til selve udgangspunktet for vores artikler. Kravet til den enkelte historie er ikke længere blot det selvfølgelige »Er det nyt?« (det er det naturligvis – vi udkommer hver dag), men »Er det interessant?«.

Og hvordan gør vi det så interessant, fascinerende, betydningsfuldt for vores læsere? Det er der mange svar på. Det kan være mængden af oplysninger. Det kan være den sammenhæng, historien sættes ind i. Det kan være fortællemåden og sproget. Det kan være den klassiske, undersøgende journalistik, hvor vi har gravet en god, gammeldags skandale frem.

Der er ikke noget nyt i, at Politiken er fuld af unikt stof. Det har i mange år været tilfældet med vores anmeldelser, store dele af kulturstoffet, læserbreve, Kroniken og kommentarer. Og vi har selvfølgelig også trykt rigtig mange nyheder, som vores journalister selv har gravet frem. Det nye er, at hele vejen igennem avisen er vores journalister nu frisat til at gå efter sådanne unikke, vedkommende og interessante historier. Og det komplette nyhedsoverblik står lige oven over.

Unikt er et stort ord. Det vil blive svært at leve op til, men det lyder også sværere, end det er. For en historie kan også være unik i kraft af, at vi har været til stede, og prioriteret en tæt og detaljeret beskrivelse af en begivenhed. Eller fordi vi har talt med et enestående menneske, som netop i dag har noget unikt på hjerte. Eller fordi vi har givet os den tid til at undersøge sagen, til at researche, som så mange medier hverken har vilje eller ressourcer til at bruge.

Dialog med læserne
Avisomlægningen rummer også en anden, bærende dimension: Vi vil i endnu tættere dialog med vores læsere. Politiken har altid prøvet at være mere end en avis med læser- og debatmøder, kulturtilbud, rejser og sågar indkaldelser til at demonstrere over urimeligheder. Vi har i flere år haft en Læsernes Redaktør, der prøver at tage brugernes parti, både når det drejer sig om at rette fejl, men også når det gælder om at tage fat i nakken på os selv, når vi begår større dumheder.

Men vi vil gerne åbne os endnu mere. Vi vil på flere nye såkaldte blogs på nettet gå i dialog med jer om både vores journalistik og vores holdninger. Med omlægningen får vi også mulighed for at bringe langt flere af de utrolig mange læserbreve, I sender til os. Vi har fra i dag sat vores leder på forsiden, blandt andet for at vise, at vi i modsætning til mange andre medier faktisk har en holdning. Ja, vi mener ligefrem, at man bør have en holdning til den måde, vores samfund udvikler sig på. Men vi kræver ikke af jer, at I skal være enige med os. Vi vil gerne levere et modspil i samfundsdebatten. Men vi vil også gerne selv have et modspil.

Vi glæder os naturligvis til at høre, hvad I synes om vore nye tanker, og den måde, vi udfører dem på. Men dialogen skal ikke stoppe med reaktionerne på dagens avisoplæg. Vi vil gerne gøre dialogen permanent – begge veje, og på kryds og tværs af det fællesskab med jer læsere, der er selve meningen med avisens eksistens.

Velkommen til en fornyet Politiken. God læselyst.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden