0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprogfag er blevet umoderne

Med undtagelse af engelsk er sprogfagene i gymnasiet stærkt trængt. Faglige foreninger slå alarm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mange skeptikere havde forudset, at fremmedsprogene ville blive svækket som følge af gymnasiereformen, og nu ser det ud til, at de bange anelser er blevet bekræftet.

Samtlige syv foreninger for sprogfagene i gymnasiet har ifølge Berlingske Tidende onsdag bedt om foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg for at gøre opmærksom på, hvor slemt det ser ud for alle andre fremmedsprog end engelsk.

»Et fag som fransk er gået katastrofalt tilbage, og ud fra skolernes meldinger kan vi se, at det vil fortsætte til næste år. Vi står på kanten af afgrunden, og der er ingen grund til at vente, til vi er helt nede i afgrunden«, siger Frank Østergaard, formand for Fransklærerforeningen.

Eleverne tilbydes færre sprog
Sproglærerne er bl.a. utilfredse med, at det er blevet vanskeligt for eleverne at vælge en studieretning med tre sprog, da dette kun udbydes på få gymnasier.

Tidligere var det en del af den sproglige linje, der sammen med matematik blev afskaffet, da reformen holdt sit indtog fra skoleåret 2005-06.

Fransk, spansk, tysk, italiensk, japansk, latin og russisk har alle oplevet tilbagegang i elevtallet som følge af reformen. Kun engelsk holder skansen, da faget er obligatorisk.

»Det er ikke nogen god idé at ramme sprogfagene så hårdt. Globaliseringen foregår ikke kun på engelsk«, understreger Frank Østergaard.

En følgegruppe af eksperter holder reformens virkninger under observation, og politikerne har tidligere udtrykt ønske om at se tiden an. Men denne nølen du’r ikke, mener fransklærernes formand.

Følgegruppens formand, professor Katherine Richardson, medgiver, at i det ny gymnasium vil færre læse sprog i 1. og 2. g, men samtidig vil flere tage fagene på højt niveau.

Hun kalder det dog dybt problematisk, at der findes så få muligheder for at læse tre fremmedsprog og opfordrer politikerne til at være opmærksomme på udviklingen.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

  • Mest læste