Julebryg fra Tuborg.
Foto: RIKKE MILLING

Julebryg fra Tuborg.

Danmark

Politiet melder om rolig J-dag

Julebryggen ankom uden de store udskejelser, fortæller politiet fra landets største byer.

Danmark

En travl nat, men ikke ekstraordinært travl.

Sådan lyder karakteristikken af natten, hvor julebryggen lanceres - også kendt som J-dag - fra politiet i Danmarks største byer.

»Vi har ikke specielt kunnet mærke, at det var J-dag. Der var uro og slagsmål, men ikke andet end hvad vi ser på en lignende fredag«, siger ordenspolitiets centrale vagthavende i København Jens Carlsen.

'En del ballade' I Århus har der været »en del ballade« og ti anholdelser.

»Anholdelserne er måske lige i overkanten af, hvad vi er vant til, men ellers synes jeg egentlig, det har været en meget normal nat«, siger vagthavende Lars H. Jensen.

Både i Odense og i Aalborg betegner politiet natten som en »normal fredag først på måneden« med mange mennesker i byen.

»Et sted som Jomfru Ane Gade er der jo altid fest i gaden, og det har ikke været anderledes, end det altid er«, lyder det fra Henning Højer, vagthavende i Aalborg.

Englænder overfaldet

Kun på Amager har natten budt på et alvorligt overfald, hvor en herboende englænder er blevet stukket ned, muligvis med en kniv. Ifølge øjenvidner skete overfaldet, da manden sammen med en kammerat passerede en gruppe unge på hjørnet mellem Nordmarksvej og Saltværksvej.

Englænderen er ude for livsfare, men både ham og hans kammerat var så berusede, at politiet har måttet vente med at afhøre dem, oplyser vagthavende.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce