0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Massiv politisk fordømmelse af attentat

De mange forsøg på at sætte ild på islamisk kulturcenter i København vækker politisk harme og bekymring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Aftenens brandattentat mod Islamisk Kulturcenter i Nordvestkvarteret i København bliver kraftigt fordømt af hele Folketinget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nattens attentat mod Islamisk Kulturcenter i Københavns nordvestkvarter fordømmes af flere partier i Folketinget. At kulturcentret har været udsat for hele seks brandforsøg inden for det seneste år vækker særlig bekymring.

»Det er en meget alvorlig sag. Og når der har været så mange forsøg på brandstiftelse, tyder meget på, at der er nogen, der går efter en bevidst konfrontation. Jeg er sikker på, at politiet tager sagen meget alvorligt«, siger socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov.

Radikale: et angreb på demokratiet
De radikales udlændinge og retsordfører Simon Emil Ammitzbøll kalder de mange anslag mod kulturcentret i Nordvestkvarteret i København for et angreb på demokratiet.

»Det er uhyggeligt, at der er tale om hyppige episoder. Det er tale om et angreb på demokratiet - og det må vi aldrig forbigå i tavshed. Tværtimod bør vi bredt kunne stå sammen om at tage afstand fra den slags voldelige anslag imod folkestyret«, siger han.

Konservative: hamrende ubehageligt
Tom Behnke fra de konservative kalder brandattentatet for »hamrende ubehageligt« og opfordrer eventuelle vidner til at hjælpe politiet, mens også Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti tager skarpt afstand fra nattens brandforsøg.

»Når der har været så mange anslag mod kulturcentret, kunne man godt få den tanke, at der er nogen, der har noget imod islam. Jeg synes, at det er meget forkasteligt, at der nogen, der bruger de her metoder i kampen mod en religion, som de måske ikke kan lide«, siger Peter Skaarup.

SF forventer at PET går ind i sagen
Anne Baastrup fra SF forventer, at de mange forsøg på ildspåsættelser ved kulturcentret får Politiets Efterretningstjeneste til at gå ind i sagen.

»Jeg går ud fra, at PET er meget opmærksomme på, hvad der foregår. PET har selv i deres årsrapport peget på, at der har været en stigning i racistisk vold. Derfor håber jeg, at de efterforsker den her sag på livet løs. For vi kan bare ikke have sådan noget«, siger hun.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement