0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skat vil registrere al velgørenhed

Humanitære organisationer frygter, at deres bidragydere vil flygte efter krav om tvungen, central registrering hos skattemyndighederne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jensen giver 7.500 kroner til Tvind, Nielsen 4.000 kroner til Indre Mission og Hansen 2.995 kroner til Røde Kors.

Den slags oplysninger skal kirkelige og humanitære organisationer i fremtiden indberette på hver enkelt bidragyders CPR-nummer til skattemyndighederne, skriver Kristeligt Dagblad.

Omkring 100.000 danskere bliver omfattet af registreringen. Det er konsekvensen af et lovforslag, som skatteminister Kristian Jensen (V) har sendt i høring, og som skaber stor vrede hos de almennyttige organisationer.

De frygter dels, at bidragyderne vil flygte på grund af registreringskravet, dels at organisationerne får en ekstra millionudgift og stort administrativt bøvl ved at skulle kontrollere deres bidragydere.

Fortrolighedsforhold bliver brudt
Der er et meget nært fortrolighedsforhold mellem en giver og hans eller hendes forening, og det bliver nærmest offentliggjort nu, siger generalsekretær Robert Hinnerskov fra indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.

Formålet med registreringen er, at beløbene på forhånd kan trykkes på selvangivelsen og dermed automatisk sikre skatteyderne et fradrag. Samtidig kan skattemyndighederne sikre sig bedre mod svindel. I dag skal bidragydere selv skrive støttebeløb på selvangivelsen, og skattemyndighederne kontrollerer fradragene via stikprøver.

Skatteminister afviser: ikke øget overvågning
Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser blankt, at lovforslaget fører til øget overvågning:

»For det første har myndighederne ikke mulighed for at få oplysningerne, hvis bidragyderne ikke selv vil afgive dem. Men hvis man ønsker at få et skattefradrag, må man være klar til at give dem. For det andet har vi fuldstændig tavshedspligt«, siger Kristian Jensen til Kristeligt Dagblad.

Muligt at give dobbelt så meget i bidrag
Han mener, at organisationerne vil få en ekstra indtægt på op til 30 millioner kroner årligt, fordi loftet for fradragsberettigede gaver samtidig fordobles. Hvor man i øjeblikket kan fradrage gavebidrag for maksimalt 6.600 kroner årligt, vil det næste år blive fordoblet til omkring 13.000 kroner.

/ritzau/

Sendt: 20061118 020541+0100

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce