Himlen tager sig flot ud gennem en stjernekikkert, men man kan sagtens se stjerneskud med det blotte øje.
Foto: CAROLYN KASTER/AP

Himlen tager sig flot ud gennem en stjernekikkert, men man kan sagtens se stjerneskud med det blotte øje.

Danmark

Ny chance for at se stjerneskud

Meteorsværmen Leoniderne levede ikke helt op til forventningerne om masser af stjerneskud. Men prøv igen i morgen tidlig, siger astronom.

Danmark

Nogle steder dækkede skyerne himlen, og måske var det blevet for lyst - i hvert fald blev meteorsværmen Leoniderne, der toppede i morges, ikke helt det forventede festfyrværkeri for tilskuerne på landjorden.

Der var nogle stjerneskud i kølvandet på meteorsværmen, men ikke i størrelsesordenen 100 skud i timen, som de astronomi-interesserede havde håbet.

Muligvis er forklaringen, at sværmen nåede højdepunktet, efter det var blevet lyst i Danmark.

Tidligt op Men der er stadig en chance for at se stjerneskud, fortæller astronom Peder Danielsen fra Tycho Brahe Planetarium.

»Leoniderne har været på sit maksimum her til morgen, men der er stjerneskud både en uge før og efter. Så i princippet kan man også se stjerneskud i morgen ved en 5 - 5.30-tiden. Der er nymåne i morgen, så månens lys generer ikke«, siger Peder Danielsen til Politiken.dk.

Astronomen har set billeder taget af en astrofotograf i Sverige - her var der heller ikke så mange stjerneskud, til gengæld var de meget klare.

Kig efter Løven

Leoniderne er stumper efterladt af kometen Tempel-Tuttle. Den passerer med 33 års mellemrum gennem de indre dele af Solsystemet og krydser Jordens bane.

Hvis man vil gøre forsøget med at se et stjerneskud fra Leoniderne, skal man vende sig i syd-sydøstlig retning og spejde efter stjernebilledet Løven.

Lykkes det ikke, er der endnu et par sværme på vej i december og januar.

Se stjernekort og billede af Leoniderne her:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce