Politichef: Råt og vildt som 18. maj

Optøjer minder politichef om urolighederne i 1993, da politiet affyrede 113 skud.

Danmark

Urolighederne på Nørrebro sammenlignes af en ledende politimand med optøjerne 18. og 19. maj 1993, da politiet affyrede 113 skud under sammenstød med unge.

»Den råhed og vildskab, jeg så, giver mig associationer til 18. maj. Forskellen er, at denne gang var vi forberedt«, siger chefpolitiinspektør Per Larsen i Københavns Politi.

Han afviser, at ordensmagten nu benytter sig af lejligheden til at rydde Ungdomshuset på Jagtvej. Det vil først ske efter nytår, siger han.

»Var her ikke på juleindkøb«

Ifølge hans oplysninger er der 84 udlændinge blandt de 273 anholdte.

»De var ikke kommet til København for at foretage juleindkøb. Dette her har været planlagt længe«, siger Per Larsen om urolighederne lørdag eftermiddag og aften.

Politiets talsmand, Flemming Steen Munch, siger, at udlændingene fordeler sig på otte forskellige nationaliteter:

  • 27 svenskere
  • 26 nordmænd
  • 20 tyskere
  • Fem hollændere
  • To finner
  • To irere
  • En fra USA.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden