Johan Olsen fra Magtens Korridorer tager afstand fra optøjerne på Nørrebro, selv om han er blandt Ungdomshusets støtter.
Foto: MARTIN BUBANDT JENSEN

Johan Olsen fra Magtens Korridorer tager afstand fra optøjerne på Nørrebro, selv om han er blandt Ungdomshusets støtter.

Danmark

Kunstnere for Ungdomshuset: Vi støtter ikke volden

Kunstnere bag en støtte-cd til Ungdomshuset tager afstand fra de unges brug af vold. Men de støtter stadig Ungdomshuset efter gårsdagens uroligheder.

Danmark

Musikerne bag en støtte-cd til Ungdomshuset vil ikke støtte op om de unges brug af vold i kampen for Ungdomshuset.

Men de mener stadig, at huset skal bevares.

Flere kendte danske musikere medvirker på sangen 'Ungdomshuset Blir!', som de sendte ud på cd i december for at vise deres støtte til Ungdomshuset.

Og støtten fra musikerne er der stadig, selv om lørdagens demonstration udviklede sig katastrofalt med store ødelæggelser på Nørrebro og 273 anholdelser til følge.

Støtter ikke vold Johan Olsen, forsanger i 'Magtens Korridorer', medvirker på støttesangen, og har hele tiden været modstander af at lukke Ungdomshuset. Det er han stadig, selv om han tager afstand fra urolighederne.

»Jeg kan aldrig støtte vold som løsning. Jeg er selv sådan en slags hippie-pacifist. Jeg synes, at man skal dele Ungdomshuset op i to dele. Dels huset som sådan og den daglige gang, og dels den voldelige retorik og de voldelige handlinger, som vi så i går. Jeg støtter stadig Ungdomshuset til daglig, men jeg har ikke respekt for, at man griber til vold«.

Johan Olsen opfordrer dog folk til ikke at drage forhastede konklusioner:

»Lige nu er der ingen, der har et overblik. Lad os nu lige få analyseret, hvad der skete i går, før vi siger »de skal sgu bare...« om den ene eller anden part«.

Politikernes ansvar

En af Ungdomshusets varmeste støtter er musikeren Anne Eltard, som optrådte ved åbningen af Ungdomshuset i marts 1983, og som har skrevet støttesangen. Heller ikke hun vil støtte op om urolighederne i går.

»Jeg går ikke ind for vold. Så jeg havde da gerne set, at de unge i stedet var gået fredeligt på gaden med karnevalskostumer«, siger hun.

Anne Eltard mener, at ansvaret for at konflikten ligger hos politikerne i Københavns Borgerrepræsentation.

»Hele konflikten hviler på politikerne, for det er dem, som ikke har villet finde en politisk løsning. Jeg synes, at det er meget sigende, at Johnny Beyer, formand for Nørrebros Handelsforening, vil sende regningen for alt det smadrede videre til politikerne«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce