0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oppositionen og KL: Regeringens plan kræver flere midler

Regeringens plan om bedre service til borgerne mangler finansiering, mener både oppositionen og Kommunernes Landsforening.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den offentlige sektor skal have et løft, men det må helst ikke koste noget.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) præsenterede tidligere i dag en række initiativer, hvor regeringen blandt andet foreslår, at ældre og handikappede får en fast kontaktperson, der kan gøre vejen gennem det offentlige nemmere. Men hun forventer ikke, at der skal de store penge på bordet.

»Vi vil se nærmere på, hvad det vil koste at drive de her initiativer, men det er først i næste fase, at vi vil se på, hvordan økonomien er i det her. Vi skal også drøfte med regioner og kommuner, hvad der skal til for at gennemføre de her initiativer. Nogle vil givetvis koste nogle kroner, mens vi andre steder på længere sigt henter pengene hjem igen«, siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Krav om flere midler
Men den udmelding er Socialdemokraternes socialordfører ikke tilfreds med. Hun mener, at det offentlige skal tilføres flere midler, hvis regeringens initiativer skal føres ud i livet.

»Du bliver nødt til at have socialrådgivere, der kan løfte opgaven. Lige nu flygter mange socialrådgivere fra forvaltningerne rundt omkring. Og en meget vigtig forudsætning for at kunne holde på personalet er, at der bliver tilført flere ressourcer«, siger Mette Frederiksen.

Hos de radikale er der heller ikke stor forståelse for regeringens plan om, at et serviceløft ikke bliver efterfulgt af flere ressourcer.

»Alle ved, at hvis der ikke kommer penge på bordet i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, så kan det være lige meget«, siger de radikales sundhedsordfører Charlotte Fischer.

»Afgørende med flere penge«
Heller ikke formanden for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) køber socialminister Eva Kjer Hansens (V) udsagn om, at regeringens serviceløft blot vil resultere i en mindre regning, som kommunerne kan betale via effektiviseringer.

»Det kan hun godt glemme alt om. Det er helt afgørende, at der følger penge med«, siger Erik Fabrin til ritzau.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce