0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»En regering benytter sig ikke af pressenævn«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil stadig ikke uddybe sin kritik af DR, men fastholdter i et kort interview, at der er fejl i en dokumentar om danske krigsfanger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LARS SKAANING
Foto: LARS SKAANING

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener ikke, det er regeringens opgave at gå til Pressenævnet for at klage over faktuelle fejl i tv-dokumentaren 'Den Hemmelige Krig'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, vil du nu klage til Pressenævnet over DR, efter at DR har afvist din opfordring til stationen om at undersøge sig selv i sagen om ’Den hemmelige krig’?

»Nej, det, synes jeg ikke, er regeringens opgave. Der er sagt, hvad der er sagt. Og så er resten op til Danmarks Radio selv«.

Men hvilke faktuelle fejl har du set i dokumentarfilmen ’Den hemmelige krig’, siden du går ud med den kritik af DR?

»Det har vi jo redegjort for i den redegørelse, som regeringen har givet til Folketinget. Der har vi givet svar på alle de anklager, der er blevet rettet mod regeringen«.

Du blandede dig ikke mediernes dækning af Muhammedkrisen, men det vælger du at gøre i denne sag. Hvorfor det?

»Jamen, det er jo to vidt forskellige sager. Tegningesagen handlede om, at der var kræfter – også kræfter udefra, som ville blande sig i, hvad en dansk avis havde lov til at bringe. Det handler om ytringsfriheden«.

Men DR har vel også ytringsfrihed?

»Ja, men det har jeg også. Derfor gør jeg opmærksom på, at når jeg bliver angrebet, når regeringen bliver angrebet, når forsvarsministeren bliver angrebet, så bygger det på forkerte påstande. Det har jeg lov til at sige«.

Er det dig, der skal bestemme, hvornår DR har lavet en fejl?

»Næh, jeg påpeger bare, at der er begået fejl. Det skal jeg da have lov til at gøre opmærksom på. Jeg vil sige, at jeg har oven i købet pligt til at gøre opmærksom på det, hvis der bringes forkerte oplysninger. Men det er op til Danmarks Radio selv at beslutte, hvordan de så vil behandle det«.

Hvorfor så ikke bare få Pressenævnet til at afgøre sagen?

»Ved du hvad, det er jo ikke sådan, at det går mig personligt på. En regering benytter sig ikke af et pressenævn«.

Hvorfor?

»Det, synes jeg, vil være en latterlig situation. Nej, jeg har sagt, hvad der er at sige om den sag, nemlig at selvfølgelig har Danmarks Radio lov til at kritisere den til enhver tid siddende regering; det er pressens opgave at være kritisk, men vi har også lov til at forsvare os. Når vi bliver angrebet på et forkert grundlag, så har vi ret til – jeg vil sige pligt til – at bruge vores ytringsfrihed og gøre opmærksom på, at det bygger på forkerte oplysninger. Og så er den ikke længere«.