0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

International kritik af Foghs angreb på DR

Regeringen bør ikke skyde på budbringeren, siger international organisation for ytringsfrihed om statsminister Anders Fogh Rasmussens kritik af DR.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gårsdagens udfald fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mod Danmarks Radio for at være utroværdig vækker nu international kritik.

Den kommer fra organisationen Index on Censorship, der løbende opregner brud på ytringsfriheden overalt i verden og er anerkendt som en af verdens førende institutioner på området.

Index on Censorship har udgivet en lang række analyser, kommentarer og reportager om ytringsfrihed, og om Foghs kritik af filmen Den hemmelige krig og DR’s efterfølgende dækning af Afghanistan-sagen siger redaktør Rohan Jayasekera:

»Den danske regering bør ikke skyde budbringeren, fordi de ikke kan lide budskabet. Statsministeren har samme ret som en hver anden dansker til at klage over et bestemt medie til Pressenævnet. Det må være den rigtige måde at gribe det an på«.

Pressenævn eller ej
Samme henvisning fik Fogh i går fra DR’s ledelse, men »en regering benytter sig ikke af et pressenævn«, svarede statsministeren.

Pressenævnet tager yderst sjældent sager op af sig selv. Og danske chefredaktører er også uenige om, hvor vidt det vil være rigtigt – og overhovedet muligt – at lade Pressenævnet behandle en sag, hvor regeringen er part.

Men pressenævn eller ej, understreger Rohan Jayasekera:

»Det er ikke regeringens opgave at lancere offentlige angreb mod navngivne medier«.

Parallel til Muhammed
Index on Censorship fulgte også intenst med sidste års debat om ytringsfriheden, der blev affødt af Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten. Og Jayasekera drager en parallel:

»Statsministerens budskab kan være med til at underminere Danmarks sag rundt om i verden. I den muslimske verden vil man sige: Der er ytringsfrihed, når muslimer bliver kritiseret, men der er ikke ytringsfrihed, når den danske regering bliver kritiseret«.

Blandt forfattere, der har bidraget til Index on Censorship, er berømtheder som Vaclav Havel, Nadine Gordimer, Julian Barnes, Salman Rushdie samt nu afdøde Arthur Miller.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce