0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tosprogede klarer sig dårligt på studier

Tosprogede universitetsstuderende klarer sig markant dårligere end deres etnisk- danske studiekammerater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
RASMUS BAANER
Foto: RASMUS BAANER

Andengenerationsindvandrer og universitetsstuderende Said Ali er nødt til at bruge mere tid på studierne end de andre studerende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Studerende med indvandrerbaggrund er i gennemsnit fire år længere om at gennemføre deres uddannelser.

Den primære årsag til den forskel er sprogproblemer.

»De her studerende har typisk klaret sig fint i både folkeskolen og gymnasiet. De taler tilsyneladende flydende dansk, og alt er fint. Problemet er bare, at der er meget stor forskel på hverdagssprog og akademisk sprog - og det er der ingen, der er opmærksomme på. Man registrerer, at de taler et udmærket dansk, og når de så klarer sig dårligt, konkluderer man, at de enten er dovne eller dumme«, forklarer Anne Leth Pedersen, studieadjunkt ved rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet, der står bag en ny undersøgelse af tosprogede studerende.

Anne Leth Pedersen mener, at det mest overraskende i hendes undersøgelse er, at andengenerationsindvandrere faktisk også klarer sig dårligere end førstegenerationsindvandrere på universitetet.

Førstegenerationsindvandrerne, som får adgang til et universitet med udenlandske adgangsgivende eksaminer, har nemlig et akademisk sprog fra deres uddannelse ’derhjemme’, og så er de meget mere opsatte på at knokle for at gennemføre studierne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce