Foto: DRESLING JENS
Danmark

Politiet ransagede uden dommerkendelser

Ifølge chefkriminalinspektør Per Larsen ransagede politiet lørdag ti forskellige huse og lejligheder uden en eneste ransagningkendelse. Så godt som alle, der befandt sig på stederne, sidder nu i politiets varetægt

Danmark

Per Larsen erkender, at der i den særligt spændte situation i København i øjeblikket er en større risiko for at blive anholdt, uden at man har begået noget kriminelt.

Politiets ransagninger i dag handlede om at få fat i udlændinge, som mistænkes for at deltage i urolighederne på Nørrebro.

»Vi rykkede på et akut tip, så der var ikke tid til at gå i retten og få en dommerkendelse«, siger Per Larsen.

Gælder det for alle de 10 ransagede steder?

»Ja, så vidt jeg ved«, siger Per Larsen.

Aktive udlændinge Politiet havde en klar fornemmelse af, at nogle af de mest ivrige ballademagere i urolighederne er udlændinge. Dagens ransagninger var et forsøg på at få udvist så mange af dem som muligt.

»Vi har anholdt omkring 90 mennesker, som helt åbenlyst tilhørte det autonome miljø. Nu undersøger vi deres baggrund, og så overlader vi dem til udlændingemyndighederne, siger pænt tak for besøget og afviser dem«, siger Per Larsen.

På det forkerte sted
Udover de anholdte udlændinge er der flere danskere, da politiet tog alle de tilstedeværende med.

»De røg med i slipstrømmen, og nu undersøger vi dem, for vi fandt slagvåben og et par molotovcocktails som en sidegevinst nogle af stederne. Det var derfor, vi sikrede alle de personer, som var der«, siger Per Larsen.

Forhøjet risiko

Per Larsen forklarer, at man sagtens kan blive anholdt for at opholde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

»Det er jo ikke barnepjat, der foregår i gaderne, så hvis du er sådan et sted, har vi behov for at finde ud af din rolle i den anledning«, siger Per Larsen.

Chefkriminalinspektøren forklarer, at det er det samme som i Ungdomshuset, hvor alle de unge i huset blev anholdt, fordi de var i et hus fyldt med våben.

Bliver man så anholdt, hvis man er i et hus, hvor der ligger et slagvåben?

»Ja, man kan jo blive mistænkt for sin deltagelse. Det hænger jo også sammen med disse barokke omstændigheder, hvor skoene nok er lidt mindre, end de ville være i en mindre betydningsfuld situation«, siger Per Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce