Ungdomshus-fondens advokat: Nu kan de unge ikke stille krav mere.
Foto: Finn Frandsen

Ungdomshus-fondens advokat: Nu kan de unge ikke stille krav mere.

Danmark

Fond vil købe hus uden om de unge

Fond overvejer at købe et nyt ungdomshus - nærmest uanset om de unge vil have det eller ej.

Danmark

»De havde nøglen til løsningen, da de sad på Jagtvej 69. Nu har vi nøglen«.

Sådan beskriver advokat Knud Foldschack situationen efter rydningen af det gamle Ungdomshus på Nørrebro.

Han repræsenterer den fond, der er oprettet for at skaffe et nyt ungdomshus til brugerne - og han lægger ikke skjul på, at fonden overvejer at købe en ejendom - en beslutning, de unge ikke nødvendigvis vil blive involveret særligt meget i.

'Nu bestemmer vi' »Efter rydningen er det ikke de unge, der kan stille betingelser. Nu er det os og politikerne, der kan komme med tilbud«, forklarer han.

»Hvis vi kan finde et fornuftigt hus, så vil vi gå radikalt aktivt ind i det. Nu skal der løsninger til«, fastslår han. Han erkender dog, at de unge nu nok vil blive taget med på råd - men deres muligheder for at stille krav og betingelser er væsentligt mindre nu, fremgår det.

Udsigt til skarp modstand
Til gengæld vil et nyt ungdomshus med næsten usvigelig sikkerhed være uhyre vanskeligt at få lov at oprette.

Dels vil det være svært at få nye naboer til at acceptere en flytning til deres område, efter at ungdomshusbrugere og -sympatisører i stor stil har smadret ejendomme, hærget private hjem, butikker, institutioner og biler på Nørrebro og Christianshavn.

Efter den adfærd ventes modstanden mod at tillade gerningsmændene en base i nabolaget at være voldsom blandt mange københavnere.

Politisk støtte til Ungdomshuset umuliggjort
Samtidig har ødelæggelserne gjort det vanskeligt for politikerne at deltage i et fortsat arbejde på at finde et nyt ungdomshus.

Kun få politikere har lige nu lyst til at blive forbundet med det hærværk og den vold, som ungdomshusets brugere tog i brug, fordi de ikke ville have noget gratis hus, de kunne få fra fonden.

»Det er politikernes tunge lod at stå, hvor en beslutning kan være svær at tage. Fordi vi en gang imellem har fodboldoptøjer, så holder vi ikke op med at bygge stadioner. Det er den situation, politikerne står i«, finder Foldschack.

Leder efter egnede institutioner til de unge

Han er derfor på udkig efter ejendomme, som fonden kan købe.

»Der er brug for væresteder, hvor unge kan få lov at styre deres eget liv. Det er et visionsløst samfund, der ikke kan få plads til det«, siger han og betegner udviklingen de seneste dage som værende 'ude af kontrol'.

»Det her problem er ikke løst«, siger han.

/ritzau/

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce