Demonstrationerne fortsætter i København fra i eftermiddag.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Demonstrationerne fortsætter i København fra i eftermiddag.

Danmark

Demonstrationerne fortsætter i dag

Flere planlagte aktioner til støtte for Ungdomshuset i København i dag.

Danmark

En stor del af Ungdomshusets støtter er fængslet.

Andre er formentlig trætte efter de seneste dages heftige aktivitet på gaderne. Alligevel fortsætter demonstrationerne i København i dag.

Gennem sms-beskeder er der blevet indkaldt til musikalsk manifestation ved Ungdomshuset klokken 15.30, hvor »alle musikere« opfordres til at møde op ved huset, der for øjeblikket er under nedrivning, og »fyre noget kultur af«.

Larm foran fængsel På Ungdomshusets egen hjemmeside annoncerer de unge såkaldte 'larmedemonstrationer' både klokken 17 i dag og klokken 20 i morgen, og demonstranterne opfordres til at medbringe »larm og musik«.

Demonstrationerne skal foregå foran Vestre Fængsel, hvor en stor del af de fængslede aktivister sidder, og går under parolen:

»Fordi kultur ik skal bag tremmer - befri de politiske fanger«.

I en anden sms-besked rundsendt blandt aktivisterne, står, at »selvom det er mandag, fortsætter kampen, og det blir både stort og sjovt«.

»Vi vil have alting«

Efter de er blevet smidt ud af huset på Jagtvej i København, har Ungdomshusets støtter organiseret sig gennem sms'er og på internettet.

På et nyoprettet site på nettet, der er tilegnet videreudviklingen af ungdomshus-bevægelsen, skriver en aktivist:

»Denne mandag er ikke som de andre. Kreativiteten og energien er blevet sluppet fri, og den energi kan bruges til at føre kampene videre. Det er os, der bestemmer, hvordan vi vil fortsætte. Vi vil dukke op igen og igen. Gang på gang bryder vi rammerne og går over systemets forstand. Vi bliver ved med at gøre de uforståelige og selvindlysende ting. Det uventede og uforudsigelige. Vi vil have alting«.

»Nu skal vi stå sammen og passe på hinanden. Vi skal lægge store planer. Og det bliver oven i købet sjovt. Er du klar? Det her er større end Jagtvej 69«, står der på internetsiden.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce