Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Til morgen er der kun murbrokker tilbage, hvor Ungdomshuset tidligere stod. Politiet regner med at åbne Jagtvej for trafik inden for de kommende dage.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Til morgen er der kun murbrokker tilbage, hvor Ungdomshuset tidligere stod. Politiet regner med at åbne Jagtvej for trafik inden for de kommende dage.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nedrivningen af Ungdomshuset er fuldbragt

Der er nu tomt på den grund på Jagtvej, hvor Ungdomshuset tidligere lå. Politiet vil ikke overvåge grunden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke meget at komme efter på adressen Jagtvej 69 i København.

På grunden, hvor Ungdomshuset ind til for få dage siden lå, er der nu kun murbrokker og nedrivningsmaskiner tilbage.

Facaden mod Jagtvej, der som den sidste del af huset stod tilbage efter at frikirken Faderhuset begyndte at rive bygningen ned, blev natten til i dag revet ned.

Ifølge Københavns Politis talsmand Flemming Steen Munch skulle den sidste nedrivning og planering af grunden være overstået i løbet af det næste døgn. Og herefter vender hverdagen tilbage til Nørrebro.

»Forhåbentlig kan vi åbne Jagtvej igen, når de er færdige med rydde huset og rydde op derude. Det er en trafikåre, der er svær at undvære i København«, siger han.

Stadig forhøjet beredskab Ungdomshusets støtter har annonceret flere demonstrationer i løbet af de kommende dage, men politiet regner med, at de vil være mere eller mindre fredelige. Alligevel er det for tidligt at sende de lånte politimænd fra Fyn og Jylland hjem, og også de politibiler, politiet har lånt i Sverige, bliver foreløbig på dansk grund.

»Vi opretholder et højt beredskab, og når vi finder anledning til, at vi kan trappe ned for det, så gør vi det og siger tak for lån af de svenske politibiler. Men hvis du kører ud på Nørrebro, vil du se masser af politifolk, og du vil høre, at mange af dem snakker klingende jysk og fynsk«, siger Flemming Steen Munch.

Vil ikke overvåge grunden

Ifølge Faderhusets leder Ruth Evensen vil frikirken det næste halve til hele år planlægge, hvad der skal bygges på grunden. I den mellemliggende tid vil politiet ikke overvåge grunden, hvor Ungdomshuset tidligere stod.

»Så snart grunden er planeret, har vi ikke nogen bevogtning derude. Vi forudsætter selvfølgelig, at der bliver sat noget hegn op omkring grunden, men vi vil ikke binde politifolk til at stå der i så lang tid«, siger politiets talsmand.

Kunne man ikke forestille mig, at de unge hurtigt kunne besætte grunden eller opføre deres egen bygning på stedet?

»Jo, men så må vi tage den derfra. Sagen om Jagtvej 69 må anses for at være tabt for de unge«, siger Flemming Steen Munch.

Politiken.dk

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden