Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De usunde varer skal uden for børns rækkevidde, mener forbrugerminister Carina Christensen (K).
Foto: FINN FRANDSEN

De usunde varer skal uden for børns rækkevidde, mener forbrugerminister Carina Christensen (K).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slik skal væk fra børnehøjde

Forbrugerminister Carina Christensen (K) vil have supermarkederne til at placere usunde fødevarer uden for børnehøjde. Ren planøkonomi, siger Coop.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frugten på de nederste hylder og slikket øverst.

Sådan vil supermarkederne for fremtiden være møbleret, hvis det står til den nye forbrugerminister Carina Christensen (K).

Hun vil indbyde landets supermarkedskæder til et møde for at diskutere, hvordan de kan være med til at fremme folkesundheden. Og ministeren forestiller sig, at det blandt andet vil give sundere børn, hvis butikkerne sender slikket i eksil på hylderne uden for børnenes rækkevidde.

»Det vil være et godt sted at starte, hvis butikkerne fjerner slikket fra børnehøjde. Slikket kan så blive flyttet ned i et hjørne af butikken, hvor kunderne ikke kommer så tit«, siger hun til Berlingske Tidende.

Alle skal med Ministerens initiativ følger et forslag fra Irmas direktør Alfred Josefsen. Han mener, at butikkerne bør påtage sig det medansvar, de har, for hvad danskerne putter i munden.

Men alle butikker skal med, for ellers vil en enkelt butikskæde skyde sig selv økonomisk i foden, mener han.

Hans kolleger er dog ikke umiddelbart med på ideen.

»Jeg ved ikke helt, hvad ministeren forestiller sig«, siger forbrugerpolitisk direktør i Coop Mogens Werge.

»Foreløbig har hun bare luftet nogle strøtanker, men jeg glæder mig til at høre, hvordan hun forestiller sig, man skal måle afstandene af i butikken, og hvad for nogle varer, det drejer sig om. Er det kun slik? Eller er det også osten med for højt fedtindhold«, spørger han.

Planøkonomisk tankegang
Mogens Werge er overrasket over den konservative trang til at regulere markedet.

»Det ligner næsten decideret planøkonomisk tankegang. Jeg troede ikke, det var konservativ politik at bestemme, hvordan butikkerne skal indrettes«, siger Mogens Werge, der dog alligevel vil møde op til mødet, når forbrugerministeren inviterer ham.

Dansk Supermarked, der bl.a. står bag Netto, Føtex og Bilka vil ikke kommentere sagen, før der foreligger en invitation fra ministeren.

Bred politisk støtte

På Christiansborg er støtten til Carina Christensens forslag til gengæld bred. Socialdemokraterne har tidligere foreslået et lignende initiativ, og den nyudnævnte forbrugerordfører Mette Gjerskov kalder nu ministeren i samråd for at høre, hvad ministeren vil gøre for at få butikkerne til at samarbejde.

»Indtil videre har det været meget svært at få supermarkedskæderne til at påtage sig et medansvar, og supermarkedskæderne har i alt for lang tid fået lov til at dukke sig, når det gælder debatten om danskernes sundhed«, siger Mette Gjerskov.

»Forbrugerne kommer til kort, når markedsføringsmetoderne får frit spil i supermarkederne. Derfor virker det naivt, hvis ministeren blot forestiller sig, at forretningerne af sig selv flytter slikket«, siger den socialdemokratiske forbrugerordfører.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden