Søren Eriksen bliver ny DSB-direktør

Konstitueret direktør fortsætter som chef for DSB.

Danmark

38-årige Søren Eriksen bliver ny adm. direktør for DSB, erfarer Ritzau.

Han blev konstitueret som adm. direktør, da Keld Sengeløv pludselig døde i september sidste år, og i dag valgte bestyrelsen at fastansætte ham på jernbanegigantens øverste post.

Forfulgt af problemer DSB har i de seneste år været ramt af mange problemer. Slidte skinner og signaler har resulteret i forsinkelser og aflysninger.

Prestigeprojektet med italienske IC4-tog til godt fem milliarder er flere år forsinket. Og en asbestskandale kulminerede tidligere på året, da S-togs-direktør Benny Würtz fik sparket.

Privatisering på skinner

Dertil kommer, at Kystbanen netop nu er i udbud. Taber DSB strækningen fra Helsingør til Kastrup, ryger 10 procent af virksomhedens omsætning.

Transportminister Flemming Hansen (K) har også sat en privatisering på skinner, så det er nok at tage fat på for Søren Eriksen.

»Jeg er sikker på, at Søren Eriksen - ikke mindst set i lyset af den indsats, Søren har gjort i det sidste halve år - vil være i stand til at løfte de store udfordringer, DSB står overfor i forbindelse med privatisering, kommende udbud og forbedring af kundetilfredsheden«, siger bestyrelsesformand Mogens Granborg.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden