S: Politiet bakker op om anmeldelse

Københavns Politi har droppet sagen imod Venstrepolitikeren Jesper Schou, men et brev fra politiet blåstempler anmeldelsen, mener Anne Vang (S).

Danmark

Venstrepolitikeren Jesper Schou Hansen fra Københavns Borgerrepræsentation er ikke længere mistænkt for at ville afpresse entreprenørfirmaet NCC.

Københavns Politi har droppet sagen imod V-politikeren og sammen med beslutningen fulgte et brev til økonomidirektøren i Københavns Kommune. Han anmeldte i sin tid sagen efter en henvendelse fra politisk ordfører Anne Vang (S).

Og brevet giver begge personer ret i, at anmeldelsen var korrekt. Det mener Anne Vang i hvert fald.

Ingen kritik fra politiet

Politiadvokat Merete Vestergaard, Københavns Politi, skriver følgende i brevet til økonomidirektøren:

»Det bemærkes i øvrigt, at jeg i forbindelse med gennemgangen af sagen ikke har fundet grundlag for at kritisere den sagsbehandling, der har fundet sted i Københavns Kommune, ligesom jeg er af den opfattelse, at det var korrekt af Dem at rette henvendelse til Københavns Politi på baggrund af de henvendelser, som De havde modtaget fra NCC«.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden