Der bliver leget 'Nørrebro' på landets legepladser. Børnene vil helst være Ungdomshuset, siger legeforsker.
Foto: FINN FRANDSEN

Der bliver leget 'Nørrebro' på landets legepladser. Børnene vil helst være Ungdomshuset, siger legeforsker.

Danmark

Småbørn leger 'Ungdomshuset'

Siden rydningen af Ungdomshuset 1. marts har 'Politiet mod Ungdomshuset' været børnenes favoritleg på legepladsen.

Danmark

Engang hed det 'Cowboy efter indianer' eller 'Røver og soldater'.

Nu træder den legendariske fangeleg ind i 2007 med 'Politiet mod Ungdomshuset'.

Det viser en rundringning til en række fritidsklubber og børnehaver i Storkøbenhavn, Politiken.dk har foretaget.

Alle kender ungdomshuset Her meldes flere steder om 8-årige demonstranter, vejblokader på gangstien og blide børnestemmer, der råber »politivold!«.

Og det undrer ikke legeforsker, Carsten Jessen.

»I legen tager børn altid udgangspunkt i de mest spændende omgivelser. I legen handler det jo netop om at få noget spænding op at stå. Cowboys og indianere siger ikke børnene noget i dag, men alle børn har hørt om Ungdomshuset. Her var der virkelig 'action' på, og derfor er det et godt udgangspunkt for leg«, siger Carsten Jessen.

Vil helst være ungdomshus

Fangelegen hitter mest hos de yngste skolebørn fra 1. op til 4. klasse. Og det er sjovest at være 'Ungdomshus', mener legeforskeren.

»Jeg tror bestemt, børnene foretrækker at lege rollen som ung fra Ungdomshuset frem for politiet«, siger Carsten Jessen, der afviser, at valget er politisk motiveret.

»I denne type lege er det altid bedst at være røveren eller indianeren, for det giver mest frihed. Den forfulgte rolle er mest oprørsk og fræk og er derfor sjovere at lege. Men det er langt hen ad vejen et individuelt spørgsmål«, siger legeforskeren til Politiken.dk

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce