I alt 36 mennesker sidder fortsat varetægtsfængslet i forbindelse med urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset.
Foto: JACOB EHRBAHN

I alt 36 mennesker sidder fortsat varetægtsfængslet i forbindelse med urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset.

Danmark

36 unge fortsat fængslet efter optøjer

Syv personer blev løsladt i fredags. 36 er fortsat varetægtsfængslet efter ungdomshus-urolighederne.

Danmark

Tallet kan gå op og ned, alt efter hvad landsretten siger.

Men lige i øjeblikket sidder 36 mennesker varetægtsfængslet som følge af urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset 1. marts og i dagene, der fulgte.

Kan blive hentet ind igen Det oplyser advokaturet for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi, der tager sig af sagerne i forbindelse med rydningen af huset på Jagtvej 69 i København.

I fredags blev i alt syv af de fængslede løsladt, efter at have siddet varetægtsfængslet i omkring fire uger. Alle løsladelserne er kæret til Østre Landsret, siger politifuldmægtig Laura Birk til politiken.dk.

»Så må vi se, hvad landsretten siger til det. Hvis de siger god for varetægtsfængslingen, så må vi jo ud og hente dem igen«, forklarer hun.

Højesteret på banen

Flere advokater har været kritiske over for domstolene, som generelt har været villige til at følge politiets ønske om varetægtsfængsling efter urolighederne. Næsten 200 har været fængslet.

Seks sager er på en gruppe advokaters opfordring endt i Højesteret, hvor dommerne skal tage stilling til, om varetægtsfængslingen var i orden.

Det sker med Procesbevillingsnævnets godkendelse, hvilket kun sker i sager af principiel karakter, eller hvis helt særlige grunde gør sig gældende.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce