Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF'er: Et multietnisk samfund betyder massevoldtægter

Morten Messerschmidt gentager kritiske udtalelser om multietnisk samfund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, skriver JydskeVestkysten i dag.

Udtalelsen kommer få dage efter, at han er blevet politianmeldt for racisme og har fået en løftet pegefinger af partileder Pia Kjærsgaard for at kalde muslimske lande for tabersamfund.

Tidligere idømt fængsel Holdningen bliver fremført i et såkaldt paragraf 20 spørgsmål til justitsminister Lene Espersen (K), hvor han beder hende bekræfte, at han og tre andre forhenværende medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom ikke af retten fik lov til at fremlægge, hvad de mente var dokumentation for budskabet i en kontroversiel DFU-plakat om indvandring.

Dengang i 2003 blev Messerschmidt af Østre Landsret idømt 14 dages betinget fængsel på grund af en plakat med de hætteklædte og blodplettede mænd med Koranen i hånden.Og nu gentager han altså synspunktet.

Pia K. vil ikke kommentere

»Det er spørgerens opfattelse, at det er indlysende urimeligt, at man for det første overhovedet kan ifalde straf for at sige sandheden. For det andet, at man i en retssag ikke har mulighed for at føre sandhedsbevis for de udsagn, man risikerer at få dom for at have udtrykt«, skriver Messerschmidt i begrundelsen for sit spørgsmål.

Mener du dermed, at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter?

»Ja, jeg synes desværre, at man kan se mange eksempler på, at det er sandheden«, siger Morten Messerschmidt ifølge avisen.

Pia Kjærsgaard vil ikke kommentere udtalelsen.

Om den nye udtalelse er en overtrædelse af racismeparagraffen, tvivler man på hos Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, som står bag den seneste politianmeldelse af såvel Messerschmidt som partikollegaerne Søren Krarup og Mogens Camre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden