Morten Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti efter påståede nazislagsange under en våd julefrokost.
Foto: Folketinget

Morten Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti efter påståede nazislagsange under en våd julefrokost.

Danmark

Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt forlader partiet for at blive løsgænger.

Danmark

Morten Messerschmidt har forladt Dansk Folkeparti.

I stedet skal den unge politiker være løsgænger i Folketinget.

Bruddet kommer efter Messerschmidt ifølge B.T. under åbningen af Tivoli brød ud i en tysk nazisang og heilede.

I en pressemeddelelse kalder Messerschmidt avisens skriverier »en hetzagtig kampagne« og skriver, at Dansk Folkeparti ikke kan være tjent med, at der er ballade om hans person.

Vil ikke skade partiet »Jeg er meget, meget glad for Dansk Folkeparti, og det vil være ubærligt for mig, hvis den dårlige omtale af mig skulle skade partiet. Det må ikke ske, og derfor har jeg valgt at melde mig ud nu«, siger Morten Messerschmidt i pressemeddelelsen.

Han afviser i øvrigt at have sunget nazisange.

»Det har været nogle forfærdelige dage. Jeg var beruset og opførte mig useriøst i Tivoli, og dét har jeg beklaget, både offentligt og over for Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Men jeg har altså aldrig hyldet nazismen eller sunget nazisange«, siger Morten Messerschmidt.

Husker ikke meget
Dermed er det uklart, hvad der virkelig skete i restaurant Grøften under Tivolis åbning. En række kilder udtalte nemlig til B.T., at den unge DF'er sang en nazihyldest og endda 'heilede'.

Messerschmidt sagde selv til B.T., at han ikke mente sangene som andet end en useriøs provokation, og at han i øvrigt var beruset.

»Det var ikke for at støde nogen. Men jeg var altså meget, meget fuld. Jeg husker faktisk ikke særlig meget af den aften«, sagde Messerschmidt til B.T.

Presset ud
Ifølge Ritzau er sagen, at Messerschmidt af ledelsen i Dansk Folkeparti har fået at vide, at han skal føre og vinde en injuriesag mod B.T. - ellers ville han ryge ud.

I pressemeddelelsen om Messerschmidts afgang siger Pia Kjærsgaard om Messerschmidts beslutning:

»Jeg synes, Morten har truffet den rigtige beslutning i forhold til Dansk Folkeparti i en rigtig dum og ærgerlig sag, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke med retssagen mod dagbladet B.T.«.

Flere uheldige sager

Sagen om Messerschmidt og nazi-hyldesten kommer meget ubelejligt for Dansk Folkeparti. Den er nemlig en af flere sager om rabiate udtalelser fra partiets topprofiler.

Præsten Søren Krarup åbnede ballet ved at sammenligne muslimers tørklæder med nazisymboler.

Derefter sagde Mogens Camre, at debattens hovedperson Asmaa Abdol-Hamid, enten skulle forlade Danmark eller gå i psykiatrisk behandling.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce