0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metroring løser ikke trafikale problemer

I 2015 vil flere biler end forventet køre på vejene i hovedstadsregionen på trods af ny metrolinje. Det afslører nye beregninger. Samtidig vil færre benytte den kollektive transport, ligesom der kommer færre cyklister og gående end hidtil antaget. Kørselsafgifter er løsningen, mener ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Metroen har problemer med at tiltrække passagerer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke just opløftende fremtidsudsigter.

Medmindre man altså er automekaniker, benzinsælger eller billiger ekstra bilos i lungerne.

Den nye metrostrækning i København til 15 milliarder kroner skulle aflaste trafikken i hovedstaden, men et nyt notat fra Transport- og Energiministeriet viser, at mens færre passagerer vil bruge metroen og den resterende kollektive trafik end først antaget, vil endnu flere køre i egen bil.

Og for at gøre ondt værre for miljø og sundhed er der færre end forventet, som i fremtiden vil tage cyklen eller bevæge sig til fods.

Flere kilometer skal køres
Det viser notatet fra ministeriet, som indeholder en prognose for, hvordan trafikken i Region Hovedstaden og det tidligere Roskilde Amt vil være i 2015, når den nye metrolinje, Cityringen, som forbinder brokvartererne med Indre By, er færdigbygget. Faktisk vil bilerne i regionen køre cirka 15 procent længere end den prognose, som politikere og Ørestadsselskabet hidtil har sat deres lid til.

»Man er nødt til at gøre noget. Systemet kan kollapse, hvis der kommer for mange biler på vejene. Og der er trængsel på vejene allerede i dag. Det er et stort problem«, siger Jeppe Rich, lektor ved Center for Trafik og Transport ved Danmarks Tekniske Universitet.

Særlig slemt bliver det uden for Frederiksberg og Københavns Kommuner, hvor der ifølge notatet vil blive kørt knap en femtedel flere kilometer på vejene. Når den nye metrolinje ikke kan bremse den stigende bilisme, skyldes det ifølge Jeppe Rich, at de i forvejen belastede indfalds- og motorveje ikke aflastes. Bilisterne får intet alternativ til bilen og vil derfor fremover fortsat brænde ekstra brændstof af.

Også flere biler på vejene
Sandsynligvis vil de mange flere tilbagelagte kilometer betyde flere biler på vejene. Dansk Transport Forskning forventer, at antallet af biler med danske nummerplader mellem 2010 og 2015 vil være mellem 2,7 og 2,9 millioner. Det er knap 1 million flere end i dag, hvor der er cirka 2 millioner indregistrerede køretøjer. De seneste tal fra 2004 viser, at danske biler dengang forbrændte 4.679 millioner liter benzin og diesel.

Selv om biler med lavere brændstofforbrug er blevet billigere, tyder meget på, at CO2-udledningen fortsat vil stige.

»Den eneste løsning på den stigende bilisme er, at man skal til at betale for at køre på vejene. Kørselsafgifter vil få personer med alternative transportmuligheder til at lade bilen stå. Fjerner vi de biler fra vejene, vil det være et samfundsøkonomisk plus«, mener Jeppe Rich.

Kørselsafgifter endnu ikke på tale
Færre biler betyder mindre CO2-udslip, men fordelene er flere. Andre bilister vil komme hurtigere frem, så selv om de skal betale for deres kørsel, vil også de vinde på det i sidste ende, forklarer Jeppe Rich.

Danske politikere vil ikke endnu begynde at tale om kørselsafgifter. Dertil er den kollektive transport for dårlig, mener Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne.

»Kørselsafgifter vil virke som dummebøder. Når busserne i København kører med en gennemsnitsfart på 12 km i timen, er de ikke et aktuelt alternativ. Men det ser sort ud, når prognosen viser færre cyklister, gående og rejsende med den kollektive trafik«, siger Magnus Heunicke.

Han håber derfor, at den kollektive transport vil få bedre forhold. Først derefter vil han overveje kørselsafgifter, som EU-kommissionen i øjeblikket overvejer. Den nye metroring er et skridt på vejen for den kollektive transport, men alligevel er tendenserne i notatet fra Transport- og Energiministeriet dystre. Ikke mindst fordi metroen langtfra lever op til det antal passagerer, som man havde håbet på. Dertil kommer, at også busser og S-tog vil have færre passagerer i 2015, end man hidtil har troet.

Cykeltrafikken rammes
I Dansk Cyklist Forbund (DCF) er man trist over, at cykeltrafikken i 2015 vil være cirka 15 procent lavere end forventet. København er ellers et af de få områder, hvor der er kommet flere cyklister de seneste år. På landsplan er antallet af cyklister ifølge DCF nemlig faldet i den periode.

»Hvis prognosen taler sandt, vil det have en negativ sundhedsmæssig effekt. Det er den daglige motion, der giver det sunde liv, og det sørger cyklingen for. Men som det er nu, er det faktisk kun i de større byer, at det er attraktivt at cykle«, siger Jens Loft Rasmussen, direktør i DCF.

Uden for de større byer er det at cykle oftest forbundet med en bus- eller togtur. Men ifølge Jens Loft Rasmussen får dårlige parkeringsforhold ved stationerne og den ringe kvalitet af den kollektive transport folk til at droppe cyklen til fordel for bilen. Han efterlyser derfor prioriteringer hos politikerne.

»Et cykelprojekt i Odense til 20 mio. kr. viste, at man i den fireårige periode sparede 33 mio. på sundhedsområdet. Og i Norge har de foretaget en analyse, som viser, at for hver krone investeret i cykeltrafikken, får man 3 kroner igen ved sundhedseffekten«, fortæller Jens Loft Rasmussen.

Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) har ikke ønsket at kommentere prognosen.